Vil coronakrisen gøre fedmeepidemien værre?
Kommer folkesundheden til at lide et langvarigt knæk efter måneders nedlukning af fitnesscentre, mindre fysisk aktivitet og isolation?
Spørgsmålet rejses nu af tre danske forskere i en kommentar i tidsskriftet Nature Reviews Endocrinology. Det skriver Videnskab.dk.
– Der er ingen tvivl om, at coronakrisen vil presse vores sundhed og økonomi gennem en længere periode, og det er, hvad vi er med til at sætte fokus på, så vi ikke pludselig overrumples af nogle afledte bivirkninger af coronaen, når vi nu endelig har fået bugt med den første bølge, forklarer Christoffer Clemmesen, førsteforfatter på kommentaren og lektor på Københavns Universitet.
Han understreger i den sammenhæng, at forskerne ikke åbner en debat om tidspunktet af genåbningen af samfundet, men blot forholder sig til det sundhedsmæssige aspekt.
Social ulighed og overvægt hænger sammen
Hele verden har under coronakrisen fået en syngende økonomisk lussing, i takt med COVID-19 lukkede ned for aktiviteten, og i Danmark har vi også oplevet en stigning i ledigheden.
Og den økonomiske usikkerhed kan betyde noget for vores spisevaner.
– Vi ved blandt andet, at en stor stigning i arbejdsløsheden forværrer de socioøkonomiske forhold for mange mennesker, og det er en af de ting, der kan føre til uhensigtsmæssige spisevaner, forklarer Christoffer Clemmensen og fortsætter:
– Det er veletableret, at der er en kobling mellem social status, økonomi og fedme, og det er en af de problematikker, vi gør opmærksom på i vores kommentar.
Kan blive hårdt ramt
Men hvor vil en accelerering af en fedmeepidemien så ramme hårdest?
I kommentaren skriver forskerne, at det vil være lande med en større befolkningsmæssig ulighed, der muligvis vil opleve problemer med svær overvægt i befolkningen og som følge heraf en stigning af metaboliske sygdomme.
Det kan være diabetes-2 eller hjerte-kar-sygdomme.
Christoffer Clemmesen uddyber, at lande med en liberal markedsøkonomi uden det store sociale og økonomiske sikkerhedsnet kan blive ramt hårdest, fordi det puster til den psykosociale usikkerhed, hvilket er forholdet mellem psykiske problemer og sociale forhold.
Derudover kan en stigende social eller økonomisk usikkerhed manifestere sig som fysiologisk stress.
Læs mere på Videnskab.dk: Stor rapport afslører: Alt for mange unge spiser usundt og er overvægtige
– Stress øger mængden af stresshormon, kortisol, som direkte påvirker hjernens belønningssystem. Det stimulerer til et øget indtag af fastfood og fødevarer, der appellerer endnu mere til os, siger Christoffer Clemmesen.
Danskernes sundhed
Michael Bang Petersen, professor ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet og medforfatter på kommentaren, peger ligeledes på, at det er lande uden et socialt sikkerhedsnet, der vil opleve de største sundhedsmæssige udfordringer med en stigende fedmeepidemi.
Men vil nedlukningen så ikke sætte et aftryk på Danmark?
Det kan man ikke sige så meget om endnu, men nedlukningen var relativt kort, hvilket kan have afværget nogle sundhedsmæssige konsekvenser, lyder det fra Michael Bang Petersen.
Men selv noget så banalt som sociale sammenhænge og en konstant adgang til køleskabet kan påvirke vores madvaner.
Og da statsminister Mette Frederiksen (S) i marts lukkede samfundet ned, blev nogle af de sociale sammenhænge fjernet fra vores hverdag.
– Når man under isolationen arbejder hjemme, så er køleskabet konstant tæt på. Samtidig kan ændringen af sociale sammenhænge gøre, at man oplever ensomhed, som man kan ønske at dulme. Det kan betyde, at vi kan have en tendens til at spise mere og anderledes, siger professoren.
Andre artikler på Videnskab.dk
Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
