Jeg var ude for et mindre butikstyveri i det supermarked, hvor jeg arbejder efter skoletid.
En kunde fortalte mig, at en ældre dame havde taget nogle varer fra den vogn, hvori jeg havde samlet varer, der var ved at nærme sig udløbsdatoen.
Jeg henvendte mig til den ældre dame, som bekræftede, at hun havde snuppet varerne og ikke havde tænkt sig at betale for dem, da de jo ”var gamle og alligevel skulle smides ud”.
Hun afleverede dem dog tilbage til mig, men episoden fik mig til at tænke på, om det overhovedet var tyveri, når varerne rent faktisk skulle kasseres.
Og må jeg overhovedet følge efter en kunde og ”tvinge” hende til at aflevere varen, eller skulle jeg i stedet have gjort noget andet – for eksempel prøvet at få fat i en af mine chefer eller ringet til politiet?

Question

Jeg var ude for et mindre butikstyveri i det supermarked, hvor jeg arbejder efter skoletid.

En kunde fortalte mig, at en ældre dame havde taget nogle varer fra den vogn, hvori jeg havde samlet varer, der var ved at nærme sig udløbsdatoen.

Jeg henvendte mig til den ældre dame, som bekræftede, at hun havde snuppet varerne og ikke havde tænkt sig at betale for dem, da de jo ”var gamle og alligevel skulle smides ud”.

Hun afleverede dem dog tilbage til mig, men episoden fik mig til at tænke på, om det overhovedet var tyveri, når varerne rent faktisk skulle kasseres.

Og må jeg overhovedet følge efter en kunde og ”tvinge” hende til at aflevere varen, eller skulle jeg i stedet have gjort noget andet – for eksempel prøvet at få fat i en af mine chefer eller ringet til politiet?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Der er tale om tyveri, når kunden uden tilladelse tilegner sig noget, som ikke er hendes.

Og du må også godt agere, som du gjorde.

Jeg synes faktisk, du håndterede situationen fint.

Det er ifølge straffeloven tyveri, når man ”tilegner sig en fremmed rørlig ting”. Og det er der jo tale om her, uanset om varen er gammel og måske alligevel skulle smides væk.

Mange supermarkeder har i øvrigt sat i system, at kunder kan købe varer, der er tæt på udløbsdatoen, til en lavere pris.

Det er efter tyveriparagraffen en forudsætning, at det er klart, at der er tale om ting, altså fysiske genstande, som tilhører andre – det er det, ordet ”fremmed” i paragraffen betyder – hvilket der heller ikke kan være tvivl om i dette tilfælde. Varerne tilhører supermarkedet.

Man kan i øvrigt også ”stjæle” andet end fysiske ting, for eksempel gode idéer, men så er der ikke tale om tyveri men overtrædelse af lov om ophavsret.

Pengeseddel på gaden

Nogle gange kan der godt være tvivl om, hvorvidt en ting ejes og af hvem, men selvfølgelig ikke i et supermarked.

Hvis jeg finder en pengeseddel eller et dyrt ur på fortovet, må jeg ikke tilegne mig dem, bare fordi det ikke åbenlyst fremgår, hvem der er ejermand.

Det er indlysende, at pengesedlen eller uret ejes af nogen, og at det beror på en fejl, at de ligger på fortovet. I sådan et tilfælde er der ikke tale om tyveri men om ulovlig omgang med hittegods.

Og det er også strafbart. Enten lader man tingen ligge, eller også afleverer man den til politiets hittegodskontor.

Kritiske indlæg

Hvis politiet ikke rykker ud til et butikstyveri, ser man ofte kritiske indlæg i pressen.

Politiet har selvfølgelig pligt til at reagere på butikstyverier, men i små sager er det sjældent relevant eller nødvendigt at komme ud på stedet.

Hvis der ovenikøbet ikke er tvivl om tyvens identitet, og hun eller han erkender sin brøde, er der så at sige ikke noget for politiet at rykke ud til.

Medmindre der opstår fare for vold eller lignende, eller tyven ikke opgiver sit navn eller vil fortsætte med at stjæle.

Advarsel eller bøde

Fremgangsmåden i det helt almindelige butikstyveri er, at butiksindehaveren sikrer sig tyvens personoplysninger og sender en skriftlig anmeldelse til politiet, der på et tidspunkt behandler sagen.

Tyven vil så få en advarsel eller bøde, eventuelt en betinget dom. Faktisk er der slet ikke lovgrundlag for politiet til at foretage en anholdelse i den helt almindelige lille sag om butikstyveri.

En anholdelse skal ifølge Retsplejeloven være nødvendig i forhold til at stoppe forbrydelsen, sikre personens identitet og tilstedeværelse, for eksempel fordi man skal have DNA eller fingeraftryk eller ønsker hende eller ham varetægtsfængslet osv.

Og så skal en anholdelse i øvrigt altid være proportional, altså stå i forhold til forbrydelsens karakter.

Organiseret butikstyveri

Organiseret tyverikriminalitet skal politiet selvfølgelig selvsagt efterforske med alle relevante metoder – i form af overvågning, aflytning, anholdelse og varetægtsfængsling.

Også når det drejer sig om organiseret butikstyveri, organiserede cykeltyverier og lignende. Også af den grund er det nødvendigt, at den slags anmeldes. Det giver politiet mulighed for at danne sig overblik og i nogle tilfælde tage de store skridt.

Så den lille sag kan ofte være indgangen til den store sag. Det er der utallige eksempler på.

Hvis varerne alligevel skal smides ud: Tyveri eller ej

Hej Bent

Hej UR

Flere svar

Bedøvede og voldtog 60 kvinder

Nu må politiet stoppe cyklister uden grund

Må man skyde en drabsmand i selvforsvar: Helt eller skurk?

Sådan får kriminelle lavere straf: Melder sig syge

Forældreansvar: Han knivdræbte tre små piger

Når politiet efterforsker fremadrettet

Unge mænd fældede træ, der slog mand ihjel

Vi glemmer cykelhjelmen – men frygter vanvidskørsel

Mest læste

Svært som både barn og voksen: Hvis din far er narcissist

Efter 11 år sammen: Hjælp! Jeg har mistet lysten til min mand

Jeg prøver at tilgive, at han var utro med en kollega: Nu skal han til firmafest

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Glem ikke disse 10 fradrag på årsopgørelsen