Så er den gal igen!
Jeg skrev til dig for noget tid siden, da jeg efter mange år på samme arbejdsplads pludselig stod uden job.
Du svarede, at jeg snart ville få et nyt arbejde, og det kom til at holde stik.
Jeg er blevet ansat i lille firma, hvor jeg til jobsamtalen blev lovet en god start. De glædede sig til at se mig allerede ugen efter.
Jeg er glad for jobbet, og firmaets ejere er fantastisk søde. Jeg får ros af dem og et klap på skulderen som tegn på, at det kører, hvilket jeg også føler.
Der er mange små arbejdsopgaver, hvor vi alle med tiden skal kunne det samme, hvilket er helt okay.
Men det piner mig, at jeg skal oplæres af en ung pige på 23 år, der snerrer ad mig, når hun skal forklare mig arbejdsgangene.
Hvis jeg stiller spørgsmål, får jeg et par himmelvendte øjne og et flabet svar. Det sker kun, når hun og jeg er alene, så ingen andre bemærker det.
Det er svært for mig at lære opgaverne, når hun affejer mine spørgsmål og ikke vil vise mig, hvad hun gør.
Hun holder op i slutningen af næste måned, men tiden indtil da bliver lang og sej.
Når vi sidst på dagen er alene, ”gemmer” hun sig ude bagved med sin telefon og siger intet til mig.
Hun er afholdt af de fem andre medarbejdere, og samtidig er der ingen af dem, der fornemmer, hvordan hun opfører sig over for mig.
Eller måske ved de det og lader som ingenting? Eller de får øjnene op for det, så det bliver utåleligt for mig at arbejde der?
De andre kolleger er søde. Der er dog en anden, der også taler lidt grimt. Vil det blive bedre med tiden?

Question

Så er den gal igen!

Jeg skrev til dig for noget tid siden, da jeg efter mange år på samme arbejdsplads pludselig stod uden job.

Du svarede, at jeg snart ville få et nyt arbejde, og det kom til at holde stik.

Jeg er blevet ansat i lille firma, hvor jeg til jobsamtalen blev lovet en god start. De glædede sig til at se mig allerede ugen efter.

Jeg er glad for jobbet, og firmaets ejere er fantastisk søde. Jeg får ros af dem og et klap på skulderen som tegn på, at det kører, hvilket jeg også føler.

Der er mange små arbejdsopgaver, hvor vi alle med tiden skal kunne det samme, hvilket er helt okay.

Men det piner mig, at jeg skal oplæres af en ung pige på 23 år, der snerrer ad mig, når hun skal forklare mig arbejdsgangene.

Hvis jeg stiller spørgsmål, får jeg et par himmelvendte øjne og et flabet svar. Det sker kun, når hun og jeg er alene, så ingen andre bemærker det.

Det er svært for mig at lære opgaverne, når hun affejer mine spørgsmål og ikke vil vise mig, hvad hun gør.

Hun holder op i slutningen af næste måned, men tiden indtil da bliver lang og sej.

Når vi sidst på dagen er alene, ”gemmer” hun sig ude bagved med sin telefon og siger intet til mig.

Hun er afholdt af de fem andre medarbejdere, og samtidig er der ingen af dem, der fornemmer, hvordan hun opfører sig over for mig.

Eller måske ved de det og lader som ingenting? Eller de får øjnene op for det, så det bliver utåleligt for mig at arbejde der?

De andre kolleger er søde. Der er dog en anden, der også taler lidt grimt. Vil det blive bedre med tiden?

Kærlig hilsen Anne-Marie · Accepted Answer

Nu holder den 23-årige op, og så er det problem væk. Men det er selvfølgelig ikke rart, når andre taler grimt til én.

Jeg tror på, at der er en mening med alt, og at vi er et spejl af vores omgivelser.

Når vi tillader, at andre taler hårdt til os uden at protestere, er det, fordi vi er hårde ved os selv.

Som clairvoyant sørger jeg for at lægge mærke til alle symboler, og du nævner, at din kollega er 23 år.

Måske skal du tænke tilbage på, hvad der skete i dit liv, da du var samme alder? Måske var det en hård periode for dig, og derefter begyndte du at behandle dig selv dårligt?

Se kvinden som et tegn til dig om at begynde at behandle dig selv bedre. Måske der også er andre i din omgangskreds, der taler dårligt til dig?

Når du behandler dig selv med mere respekt og omsorg, vil du også møde det fra andre.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Svær begyndelse på det nye job: Min unge kollega snerrer ad mig

Hej Anne-Marie

Kære krebs

Min kollegas lange, kunstige negle klikker på tastaturet: Lyden gør mig vanvittig

Flere svar

Stemplet som alkoholiker af veninden

Veninden forstår mig ikke

Usikkerheden går i arv

Veninderne er uvenner

Jeg frygter, at skilsmissen koster mig mine børn

Veninden arbejder sort

Svært at forlade psykisk syg kæreste

Skal jeg give slip på veninden?

Mest læste

Brian var ved at miste livet efter en cykelulykke

Geir reddede Ingelas datter

Fraskilt mor hænger på fars valg af fornavn til deres 13-årige søn

Vi levede på en løgn

Min mor blev tævet ihjel