De fleste mennesker vil nok skrive under på, at vold er modbydelig og bør straffes hårdt.
Ikke desto mindre ser vi konstant på begivenheder, hvor vold indgår som et element, dog ”pakket ind” som noget andet, så det bliver spiseligt og underholdende.
Jeg tænker på sport, for eksempel fodbold, hvor der i hver kamp bliver begået voldelige handlinger, som ville være blevet straffet, hvis det var sket på en café.
I stort set alle fodboldkampe får spillerne albuer i hovedet, bliver sparket ned – ofte så de ligger og skriger smerten ud.
Det fører til benbrud, forstuvninger, hjernerystelser, nakkeskader, blødninger, overrevne korsbånd og meget mere.
Tit bliver det betragtet som hændelige uheld, og hvis bølgerne går højt, får spilleren, der forårsagede det, en påtale, en advarsel eller måske en udvisning.
Hvorfor accepterer vi denne form for vold? Har vi i virkeligheden dybt inde i os selv en ”forbudt” trang til at se noget, der er voldsomt, og hvor mennesker helt åbenlyst lider?

Question

De fleste mennesker vil nok skrive under på, at vold er modbydelig og bør straffes hårdt.

Ikke desto mindre ser vi konstant på begivenheder, hvor vold indgår som et element, dog ”pakket ind” som noget andet, så det bliver spiseligt og underholdende.

Jeg tænker på sport, for eksempel fodbold, hvor der i hver kamp bliver begået voldelige handlinger, som ville være blevet straffet, hvis det var sket på en café.

I stort set alle fodboldkampe får spillerne albuer i hovedet, bliver sparket ned – ofte så de ligger og skriger smerten ud.

Det fører til benbrud, forstuvninger, hjernerystelser, nakkeskader, blødninger, overrevne korsbånd og meget mere.

Tit bliver det betragtet som hændelige uheld, og hvis bølgerne går højt, får spilleren, der forårsagede det, en påtale, en advarsel eller måske en udvisning.

Hvorfor accepterer vi denne form for vold? Har vi i virkeligheden dybt inde i os selv en ”forbudt” trang til at se noget, der er voldsomt, og hvor mennesker helt åbenlyst lider?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Du har helt ret i, at meget af det, vi ser i fodbold, ishockey, rugby, boksning og mange andre sportsgrene, ville være helt utilstedeligt og i mange tilfælde direkte ulovligt og strafbart, hvis det foregik andre steder.

Den store forskel er jo præmissen, altså om det er noget, man så at sige kalkulerer med.

Og det gør man jo i mange sportsgrene, hvor det er en del af sporten og fascinationen, at man går hårdt til den. Og går man over stregen, ordnes det som regel internt med advarsel, udvisning eller karantæne.

På billedet her ses Brøndbyspilleren Luis Binks, der bider sig i smerte efter en hård tackling i et Superliga-opgør mellem Brøndby og Vejle i 2025.

Spørgsmål om forsæt

Hvis man går på gaden eller sidder på café, er det jo ikke en del af præmissen, at man skal i fysisk karambolage med andre mennesker.

Med andre ord skal der meget mere til at udløse en voldssag i en sportslig dyst end andre steder.

Som jeg har skrevet om flere gange før, er begrebet forsæt helt essentielt i straffesager.

Gerningsmanden skal have forsæt, det vil sige hensigt, til at begå vold. Det er ikke nok, at han så at sige ”kommer til det” ved et uheld i kampens hede eller i situationer, hvor volden som sådan ikke var hensigten med hans adfærd.

Prisværdig fight

Du har ret i, at vi som mennesker uden tvivl i høj grad fascineres af vold og voldelige handlinger, især hvis det indgår som en del af ”aftalen”, altså i kappedyst og konkurrence.

I sådanne tilfælde er det helt acceptabelt – endda prisværdigt – at gå hårdt til den, og nogle gange gå over stregen. Særligt når det drejer sig om at vinde.

Man ser også i masser af film en høj grad af vold og voldelig optræden, som bifaldes, især når helten står bag.

Dommer fik blåt øje

Men der er selvfølgelig grænser, selv i forbindelse med for eksempel en fodboldkamp.

Jeg har før skrevet om vold mellem fangrupperinger eller vold mod politiet ved fodboldkampe. Men det er noget andet.

Af og til bliver en fodbolddommer udsat for vold.

I 2024 faldt der for eksempel dom i en sag, hvor en 77-årig fodbolddommer blev tildelt et blåt øje, en hjernerystelse og to brækkede knogler af en mandlig forælder til en dreng, der spillede med i fodboldkampen, som den 77-årige dømte.

Gerningsmanden, en 52-årig familiefar, fik 30 dages ubetinget fængsel.

Brækkede næsen

Straffesager om vold på banen mellem spillere er imidlertid sjældne.

For nogle år siden sparkede målmanden fra det ene hold en modspiller så hårdt i hovedet, at han brækkede næsen og fik hjernerystelse. Det skete under en seriefodboldkamp i de lavere divisioner.

Målmanden og modspilleren havde kæmpet hårdt om en bold, og modspilleren faldt til jorden.

Derefter sparkede målmanden ham bevidst i hovedet med sin fodboldstøvle.

Samfundstjeneste

Udover rødt kort og udvisning kom der efterfølgende en politisag ud af episoden. Målmanden blev senere i retten idømt en betinget fængselsstraf og samfundstjeneste.

Derudover skulle han betale 2.000 kroner i erstatning til modspilleren.

Som sagt er der ikke mange af den slags voldssager her i landet, vel netop fordi både sportsudøvere, tilskuere og samfundet i almindelighed accepterer, tolererer og nærmest bifalder en grad af voldelig optræden i forbindelse med visse sportsgrene.

Tilladt i sport – ikke ude i samfundet: Vold på banen

Hej Bent!

Hej skorpion

Flere svar

Vold er tilladt på banen – ikke ude i samfundet

Asylansøger og voldtægtsmand: Kan ikke udvises

Svindlere møder frem hjemme hos folk

Kvindelig stalker forfulgte mand

Alle frygtede morderen Bulotti

Kriminalforsorgen skifter navn

12-årig pige dræbt af udvist kvinde

16-årige Kirsten Olsen blev dræbt på en cykeltur

Mest læste

Annette anede ikke, at hun havde HIV

Rikke kunne ikke stå for Morten

Zacharia blev reddet af omsorg

Årshoroskop: Sådan bliver dit 2026

Mormor gav sit barnebarn en endefuld