Jeg har med interesse fulgt med i sagen om Jes Dorph-Petersen.
Han blev som bekendt fyret fra TV 2 i 2020, efter at en advokatundersøgelse konkluderede, at han havde sexchikaneret to journalistpraktikanter i henholdsvis 2001 og 2003.
Det førte til, at han sagsøgte advokaten Yvonne Frederiksen, der stod bag undersøgelsen, fordi han mente, at der ikke var grundlag for konklusionen.
I første omgang frikendte Østre Landsret i 2023 Yvonne Frederiksen. Men nu har Højesteret afgjort, at hun skal betale en erstatning på næsten 2 millioner kroner til den tidligere tv-vært, fordi hun begik grove fejl.
Jeg er som borger chokeret over, at to af landets fornemste retsinstanser kommer frem til så markant forskellige domme. Har de læst jura i to forskellige verdener?
Jeg vil ikke tage stilling til, hvilken af de to domme, der er ”rigtig”. Men for en almindelig borger virker det som om, at retssystemet ”kaster med terninger”. Hvis man slår en 2’er, bliver man frikendt. Men slår man en 3’er, ja så er man skyldig.
Det afhænger åbenbart af ”dagsformen” og hvilke dommere, der tilfældigvis kigger på sagen? Og hvad tænker du om dommen?

Question

Jeg har med interesse fulgt med i sagen om Jes Dorph-Petersen.

Han blev som bekendt fyret fra TV 2 i 2020, efter at en advokatundersøgelse konkluderede, at han havde sexchikaneret to journalistpraktikanter i henholdsvis 2001 og 2003.

Det førte til, at han sagsøgte advokaten Yvonne Frederiksen, der stod bag undersøgelsen, fordi han mente, at der ikke var grundlag for konklusionen.

I første omgang frikendte Østre Landsret i 2023 Yvonne Frederiksen. Men nu har Højesteret afgjort, at hun skal betale en erstatning på næsten 2 millioner kroner til den tidligere tv-vært, fordi hun begik grove fejl.

Jeg er som borger chokeret over, at to af landets fornemste retsinstanser kommer frem til så markant forskellige domme. Har de læst jura i to forskellige verdener?

Jeg vil ikke tage stilling til, hvilken af de to domme, der er ”rigtig”. Men for en almindelig borger virker det som om, at retssystemet ”kaster med terninger”. Hvis man slår en 2’er, bliver man frikendt. Men slår man en 3’er, ja så er man skyldig.

Det afhænger åbenbart af ”dagsformen” og hvilke dommere, der tilfældigvis kigger på sagen? Og hvad tænker du om dommen?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Selve Jes Dorph-Petersens sejr i Højesteret over advokat Yvonne Frederiksen fra advokatfirmaet Norrbom Vinding behøver jeg vist ikke gå så meget ind i.

Den er grundigt beskrevet og debatteret i tiden efter dommen den 9. december sidste år.

Dommen sagde klart, at advokaten ikke havde grundlag for at konkludere, at Dorph-Petersen ved to episoder i 2001 og 2003 havde begået seksuel chikane. Derfor skal advokaten betale en millionerstatning til ham.

Dårligt redskab

Jeg skrev allerede i 2021 her i bladet ikke mindre end to gange på baggrund af gode spørgsmål om advokatundersøgelser, retssikkerhed og andre lignende forhold i sager som den med Dorph-Petersen.

Jeg kan med stor tilfredshed konstatere, at mine betragtninger med dommen fra Højesteret i baghovedet stadig er aktuelle, ikke mindst om, hvor dårlige advokatundersøgelser efter min mening er som redskab i krænkelses- og fyringssager.

Modsatrettede vurderinger

Dit spørgsmål om forskellen mellem landsrettens og Højesterets afgørelser er interessant.

I Dorph-Petersens tilfælde er der ikke tale om en straffesag, men en civil erstatningssag.

Sagen kom til Højesteret, fordi den undtagelsesvist var startet i landsretten, hvorefter den altså blev anket til Højesteret.

Stort set alle sager, både straffesager og civile sager, begynder ved byretten, og kun i tilfælde af anke kommer de til landsretten.

En gang i mellem, når helt særlige forhold gør sig gældende, fraviges det princip, og så begynder en sag altså sin retlige behandling ved landsretten og kan så ankes til Højesteret.

Bygger på fortolkning

I forhold til dit spørgsmål er det vigtigt at huske på, at jura ikke kan betragtes som en eksakt videnskab som for eksempel fysik eller matematik.

Jura bygger på fortolkning af love, menneskelig adfærd og samfundsmæssige værdier, hvilket jævnligt fører til forskellige udfald i retssager, selv om man bruger de samme regler.

Så når du spørger, om dommerne i landsretten og Højesteret har læst jura i samme verden, er svaret ja.

Dommerne begge steder er utvivlsomt meget dygtige jurister, men når forhold er komplicerede, er det netop fordi, de kan tolkes forskelligt.

Højesteret har altid det endelige ord, og derfor er domme fra Højesteret selvfølgelig ”rigtige”.

Ikke tilfældigheder

Det er langt fra usædvanligt, at en sag, der er blevet anket, fører til et andet resultat end det oprindelige.

Men det betyder altså ikke, at tilfældigheder og ”dagsform” hos dommerne afgør skyldsspørgsmål, hverken i civile sager eller straffesager.

Når det er sagt, har også jeg dog af og til oplevet domstolsafgørelser, der var meget overraskende for mig. Men når retten har afsagt en endelig dom, er sagen afgjort.

Jeg kommenterer derfor af princip aldrig domme.

Forskel på dom i landsretten og Højesteret: Jes Dorphs lange kamp

Hej Bent!

Hej Krebs!

Flere svar

Jes Dorphs lange kamp for erstatning

Vold er tilladt på banen – ikke ude i samfundet

Asylansøger og voldtægtsmand: Kan ikke udvises

Svindlere møder frem hjemme hos folk

Kvindelig stalker forfulgte mand med trusler

Alle frygtede morderen Bulotti

Kriminalforsorgen skifter navn

12-årig pige dræbt af udvist kvinde

Mest læste

Rikke kunne ikke stå for Morten

Zacharia blev reddet af omsorg

Mormor gav sit barnebarn en endefuld

Hypnose fik Jan Hellesøe til at tabe sig 10 kilo

Ekskæresten kræver halvdelen af huset