Årgang 0: Rachel chokerer sin far

Rachels far var i første omgang ikke alt for glad, da han så sin datter danse i efterskolen musical. –Det var en meget kort nederdel og en meget kort top, lød hans bemærkning til TV2.

Billederne viser det tydeligt, når TV2 på tirsdag viser andet afsnit af dette års Årgang 0. Rachels mor og far, Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye bliver dybt overraskede, da de sammen er på Rachels efterskole for at se hende i årets musical.

LÆS OGSÅ: Rachel fra Årgang 0: Det bedste der er sket mig nogensinde

For ligesom de andre elever optræder Rachel meget letpåklædt som danser i musicalen, Rebel Heart. Og mens hun danser over scenen breder der sig hurtigt et smil på hendes mor ansigt, mens Lars’ ansigtsudtryk mere udstråler chok og forbløffelse.

På vej til at blive voksen

-Man bliver nok lidt chokeret som forældre, at ens lille afkom pludselig er ved at nærme sig de voksnes rækker, siger Lars Ellebye i udsendelsen på tirsdag.

-Det jeg nok reagerede på, at pludselig går min lille pige fra at være en lille pige til en ung kvinde. I al sin uskyld. Selvfølgelig hr hun også udstrålet en seksualitet, og det er jo fuldstændig normalt for en teenager, som er på vej til at blive voksen, at de gør det, siger Lars.

LÆS OGSÅ: Stephanies mor flytter tæt på sin datter

-Jeg tænkte, du godeste gud, Lars, hvad sker der, siger Theresia med et stort smil.

Masser af makeup

For Rachels mor kunne da godt se, at hendes datter var både iklædt kort nederdel og havde masser af makeup på, men hun var knap så chokeret at dømme ud far billederne. Hun klappede og smilede med det samme.

LÆS OGSÅ: Stephanie: Far hjalp mig over kærestesorg

Efter musicalen var Rachels mor og far da også enige om, at det havde været en rigtig flot forestilling, der i den grad kom ud over scenekanten. Men Lars kunne da ikke lige lade være med at komme med en sidste kommentar til sin datter:

-I var lidt udfordrende klædt på, synes jeg.

Du kan se Rachel danse – og hendes fars reaktion på TV2 tirsdag klokken 20:00