Amanda Sisse efter barsk nedtur: Jeg vil starte et nyt liv

Hun er stadig ikke helt på toppen, og hun har stadig brug for fred og ro i hovedet. -Men jeg kan mærke at jeg får det bedre dag for dag, skriver Amanda Sisse fra De unge mødte på sin blog. Hun har været gennem en hård tid med stress, men er nu begyndt at planlægge et helt nyt liv.

-Alle har været så søde og forstående, for jeg var virkelig langt nede og skrabe bunden for bare en måned siden… I dag, er jeg stadig ikke helt på toppen, og jeg har stadig brug for meget ro og fred i hovedet, men jeg kan mærke at jeg får det bedre dag for dag, skriver Amanda Sisse fra De unge mødre på sin blog amandasisse.dk

-Mine forældre, min veninder, Jesper & hans familie, har også alle været utrolig forstående og hjælpsomme, jeg har fået lidt flere “fridage” og børnefrie weekender, for selv William har været sværere at overskue, skriver hun.

For en måned siden skrev Amanda Sisse et indlæg, hvor hun modigt og ærligt fortalte, at den var helt gal, at hun var gået ned med stress. Nu kan hun så skrive, at det ser ud til at lysne. Amanda har brugt den sidste måned til blandt andet at lære sig selv bedre at kende, og til at finde ud af, hvad hun dybest set vil med sit liv.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse gået ned med stress: Fanget i en ond cirkel

-Selvom jeg ikke kan røbe for meget, så vil der ske store forandringer i mit liv, det er der faktisk allerede sket – som har givet mig en hel masse nye muligheder. Jeg er begyndt at gå mere efter det jeg vil i livet, end det folk forventer af mig, skriver hun.

Hele min sjæl skal være med

Det betyder også, at selvom Amanda Sisse er glad for sin uddannelse og glad for at hun klarede den så godt, er det ikke nok i økonomi og den slags, hun vil arbejde med fremover.

-Det fag jeg tænker at arbejde indenfor, ligger meget langt fra min uddannelse, men igen… Økonomi bliver brugt i ALLE erhverv, så det er jo kun en kæmpe fordel, at jeg har det med i bagagen.

-Men jeg skal noget mere, noget hvor min kreativitet og min personlighed kommer meget mere til udtryk, og hvor hele min sjæl arbejder med, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Camilla jubler: Så langt er jeg nået

-Jeg bruger nu meget at min tid på at tænke fremad, i stedet for at tænke på fortiden, men jeg bruger endnu mere tid på at tænke på nuet. Jeg bruger meget tid med min Coach Izabella Rødtnes, som nok har været den allerstørste hjælp i det her.

En kæmpe tak til alle

-Hun satte nogle mål for mig, som f.eks. gå min 30 minutter om dagen, og få mediteret også min 30 minutter hver dag. Bare de to ting til sammen, har gjort en kæmpe forskel, skriver hun og fortæller også, at hun er begyndt at tænke mere over, hvad hun spiser, og så småt er gået i gang med at træne.

LÆS OGSÅ: Katherina angrebet af en kat

-…lidt ‘let træning’ – da jeg stadig ikke må lave hårdt fysisk træning endnu, og så er jeg så småt begyndt blogge igen, for at komme tilbage til det der gør mig glad – OG DET GØR SKRIVNINGEN JO, forklarer Amanda Sisse.

Hun benytter også lejligheden til at takke for de gode hilsner og al den støtte, hun har fået, efter hun fortalte om sin stress.

-Så først og fremmest – en kæmpe stor tak til jer alle.

Du kan læse mere om Amanda Sisses ny liv på hendes blog og se mere til alle deltagerne i De unge mødre, når serien starter igen med nye afsnit tirsdag den 23. februar på Kanal4.