Amanda Sisse fortæller alt: Min søn skal ikke leve som jeg gjorde

Amanda Sisse fra De unge mødre har besluttet at lægge alle kort på bordet. At fortælle helt åbent og ærligt om sit liv. Om den utrolige forvandling hun gennemgik, da hun som helt ung opdagede, at hun skulle være mor. Som hun selv skriver om sit liv, før hun blev mor: ”Hvordan det var at være en rimelig vild kriminel teenager, der levede et liv på den gale side af loven.”

Amanda SIsse fortæller alt

-Hele min forestilling om livet kom virkelig til revurdering. For én ting var sikkert, min søn skulle aldrig leve det liv, jeg gjorde! Sådan skriver Amanda Sisse på sin blog om det utrolige vendepunkt i hendes liv, det blev, da hun opdagede, hun var gravid og pludselig blev nødt til at finde ud af, hvordan hun ville leve sit liv fremover.

Tanker hun nu har besluttet at dele med alle, for Amanda Sisse er gået i gang med et nyt projekt; en bog om hele sit 24-årige liv – på godt og ondt. Alt skal frem, intet skal skjules.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse afviser: Vi er ikke kærester

-Hvordan det var at være en rimelig vild kriminel teenager, der levede et liv på den gale side af loven, være involveret i utallige slagsmål, leve med kærester i fængslet, se venner dø for øjne af mig, seksuelle overgreb, hvordan det var ikke at leve et liv med høje forventninger og så pludselig stå med en positiv graviditets test og skulle lægge hele ens verden om, forklarer hun om sin bog.

LÆS OGSÅ: Camilla efter minus 76 kilo: Drømmer om en kosmetisk operation

Alle detaljer skal frem

Amanda Sisse er så småt gået i gang med at skrive bogen, men den kommer ikke på gaden sådan lige med det første. Hun skriver i sit eget tempo, og når det passer ind i hendes øvrige liv.

-Her vil alle de detaljer om mit liv, som jeg ellers har været ret god til at holde ”skjult” fra medierne, komme frem. Det er også utrolig svært at skulle fortælle om, og det er enormt pinligt, at jeg har levet som jeg har gjort, men bogen vil også forklare, hvad der fik mig til at gøre, som jeg gjorde.

-For i dag kan jeg sagtens se det i dét helt store billede, derfor har jeg nok også meget nemmere ved at forstå hvorfor hjemløse er hjemløse, hvorfor kriminelle er kriminelle, hvorfor narkomaner er narkomaner, hvorfor nogen kriminelle faktisk synes det er federe at sidde i danske fængsler end at leve i det fri, jeg tror det har givet mig en enormt menneskelig forståelse, skriver Amanda Sisse på sin blog.

Slip alt det dårlige

Men hun planlægger ikke bare bogen for sin egen skyld. Der er en mening med, at hun gerne vil dele sine erfaringer med andre.

-Meningen med bogen er, at den skal gå ud til alle de unge kvinder der er, hvor jeg var, den skal vise dem, at man selv er herre i eget hus, man bestemmer selv, og selvom nogle valg kan være utrolig svære, og næsten umulige at ta, så blive man nødt til at rejse sig fra støvet, og gå efter det man virkelig vil!

LÆS OGSÅ: Nadja indlagt før sin fødselsdag

-Slip alt det dårlige, gi slip på de venner der ikke gør dig godt, gi slip på den fortid der har bragt dig så meget smerte, først dér vil du mærke at du virkelig lever, og får det ud af livet, som du mest af alt ønsker dig…

Du kan se meget mere til Amanda Sisse i dokumentarserien De unge mødre, der bliver sendt tirsdag kl. 20.00 på Kanal4, og du kan læse mere på hendes blog, amandasisse.dk