Amanda Sisse om sin stress: En forfærdelig tid

Hun er på vej tilbage. Kan overskue mere og mere, men der er stadig dage, hvor Amanda Sisse bare har lyst til at gemme sig under sin dyne. På sin blog fortæller hun om sin forfærdelige tid med stress – og hvordan hun er ved at komme tilbage.

- Til gengæld er jeg blevet meget bedre til at mærke mine egne behov, jeg er blevet meget bedre til at gøre ting jeg bliver glad af, være sammen med de mennesker der gør mig glad, og sortere ud i dem, der fik al min dårlige energi frem, skriver Amanda Sisse på sin blog, hvor hun forklarer, hvordan stress har påvirket hende. Men hun skriver også, at hun er ved at komme ud af sin stress:

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse gået ned med stress: Fanget i en ond cirkel

- Jeg har fået en del mere arbejde at rive i, både mht. min bog og noget regnskab, der skal ordnes, så jeg har masser af opgaver der skal løses, men hvis min krop fortæller mig den vil slappe af, så lytter jeg til den. Men det aller bedste hjælperedskab jeg har haft, er helt klart meditation, skriver hun.

Svigter andre mennesker

- Gennem meditation lærer man virkelig meget om sig selv og ens tanker, og jeg ville faktisk ønske for hele verden, at alle tog sig de 10-20 minutter hver dag til lige at unde sig selv, lidt afslappende meditation.

- Jeg tror også, at det er super vigtigt, at jeg stadig holder fast i de dage, og giver min krop den ro den har brug for.

Baggrunden for sit indlæg er den svære periode med stress og tab af kontrol, som Amanda Sisse har oplevet.

LÆS OGSÅ: Harry blev drillet med at gå i pigesokker: Her er hans mors svar

-Det har faktisk været en helt forfærdelig tid, for ikke nok med man føler man svigter sig selv, så føler man også at man svigter mennesker omkring en, når man pludselig glemmer simple aftaler, glemmer at ringe tilbage, eller aldrig får svaret på den lange besked, fordi det lige røg ud af hovedet på én.

Undskyld

-Det er virkelig så ubehageligt at ens krop reagerer som den gør, og at man pludselig føler man har mistet kontrollen over sig selv. Og jeg kan slet ikke undskyld nok, over for dem, det er gået udover, skriver hun på Amandasisse.dk

-Så undskyld, – undskyld for min manglende deltagelse, min manglende tilstedeværelse, jeg kommer stærkt tilbage, som født på ny.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes er helt afklaret: Mit livs sidste barsel

Amanda Sisse forklarer, hvorfor hun har skrevet om sin stress.

- Der er så mange tabuer omkring at være stresset. Men jeg tror, vi kan hjælpe hinanden ved at være åbne og ærlige - også om stress, siger hun.