Annabel har fået en far

Den unge mor Inge Yvonne har endelig fundet ud af, hvem der er far til hendes nu 1-årige datter

Foto: Morten Mejnecke

I et helt år har 18-årige Inge Yvonne Christiansen fra realityserien "De unge mødre" været helt alene om ansvaret for sin lille datter, Annabel, men nu skal hun til at dele hende. For nylig kom nemlig det længe ventede brev fra hospitalet med beskeden om, hvem der er far til hendes datter.

- Det er dejligt endelig at vide, hvem faderen til mit barn er, siger den unge mor, der har haft to potentielle fædre at vælge imellem, siden graviditetstesten viste to blå streger. - I begyndelsen troede jeg, at det var min daværende kæreste, men da så min stedmor begyndte at regne på det, opstod tvivlen. For jeg havde lige haft en anden kæreste, som også kunne være faderen, forklarer Inge Yvonne, fra Sulsted i Nordjylland.

Nej til abort
Hun endte dog med at fortælle den daværende kæreste, at han skulle være far, hvilket han tog meget pænt. - Jeg ønskede ikke at få en abort, selv om min mor mente, at det ville være det bedste for ikke at ødelægge min ungdom. Men jeg kunne ikke få mig selv til det, og da så min kæreste heller ikke ønskede det, var jeg ikke i tvivl, siger Inge Yvonne.

Michelle fra De unge mødre: Jeg behøver ikke en kæreste

Kort efter gik parret dog alligevel fra hinanden, og igen opstod tvivlen om, hvorvidt han nu også var den rigtige far.

- Det var ret pinligt, når folk spurtge, hvem faderen var, og jeg så måtte sige, at det vidste jeg ikke. Og så drømte jeg jo også om at have en at dele graviditeten med, fortæller den unge mor, der fandt stor støtte hos sin storesøster.

Ville have beviser
Det var således med hende under armen, når det var tid til skanninger, indkøb af babyudstyr og fødselsforberedelse. Den anden potentielle far fik derimod et chok, da Inge Yvonne ringede og fortalte, at han måske var faderen til hendes kommende barn, og gjorde hende det klart, at han ikke ønskede at blive rodet ind i noget, før han fik bevis på, at det var ham.

Hannah fra De unge mødre: Kæresten var utro

Godt et år senere kan Inge Yvonne nu vifte med beviset på, hvem der er far til Annabel, efter at der er taget diverse blodprøver. Og det var den chokerede unge mand, der til gengæld har haft tid til at vænne sig til tanken. Den 20-årige far ønsker ikke at stå frem i medierne, men til gengæld ønsker han gerne at være sammen med sin lille datter, der lige er fyldt et år.

Annabel har set far
- Det er både rart og underligt. Rart fordi Annabel har Inge Yvonne fra "De unge mødre" er lettet: brug for en faderfigur, men underligt, fordi jeg nu skal dele hende med en anden. Jeg har været vant til at bestemme det hele, smiler Inge Yvonne og fortæller, at Annabel allerede er glad for sin far.

- Han har set hende to gange indtil videre, og det er gået rigtig godt. Nu må vi så lige se, hvor meget samvær han skal have med hende fremover.