De snød mig

Hannah kæmpede for at beholde sin datter, men i januar tabte hun kampen. Den 19-årige mor føler sig ført bag lyset. På kommunens råd fik hun en abort for at beholde sin datter hjemme, men nu er Cecilya blevet anbragt hos en plejefamilie, og Hannah sidder tilbage med en følelse af tomhed.

Foto: Jørgen Ploug

En årelang kamp mellem Hannah og kommunen er slut. I to år har hun forsøgt at vise kommunen, at hun er en god mor på trods af sin barske fortid. Men i starten af året sagde kommunen stop. De skred ind og tvangsfjernede toårige Cecilya.

- Da jeg kom hjem, låste jeg døren og råbte og skreg. Jeg har aldrig før været så knust, fortæller 19-årige Hannah Melissa Ginnec fra Skive. Hun blev mor som 17-årig, og allerede fra starten holdt kommunen et vågent øje med hende.

- De har fulgt mig, siden jeg var fire måneder henne på grund af nogle problemer i fortiden. Jeg tog stoffer og skar i mig selv. Jeg var umoden. Man skal ikke dømmes på fortiden, men det blev jeg, siger Hannah og slår ud med armene.

- Da jeg blev gravid, foreslog de en abort. Jeg sagde nej. Så ville de tvangsfjerne hende ved fødslen. Men jeg ville have en chance for at vise, at jeg var god nok som mor, siger hun. Sammen med kommunen besluttede hun sig for at flytte hjem til sin mor på Fur. Hannah fik også en støtteperson.

Læs også om Stine Hesselholdt, som nu er blevet renset for anklager om babayvold

- Men da Cecilya var tre uger, stoppede hun med at trække vejret, så vi blev indlagt. Sygeplejerskerne fortalte kommunen, at det ikke gik så godt. Jeg ved ikke hvorfor, fortæller Hannah. Det blev besluttet, at Hannah og Cecilya skulle på et mor-barn-hjem. Der boede de i knap et halvt år.

- I julen 2009 ville de tage Cecilya væk. Der blev holdt et akut krisemøde. Jeg var der jo for at bevise, at jeg godt kunne, siger Hannah og fortæller, at hun faktisk lærte en del af opholdet. Hun lærte at strukturere sin hverdag, så hendes lille pige fik trygge rammer.

I april 2010 fik hun lov til at flytte i egen lejlighed med sin datter. Hun fik tilknyttet nogle pædagoger, der skulle holde øje med Cecilyas trivsel, og de fik en aflastningsfamilie. Det gik godt indtil julen 2010, hvor de ville sætte en tvangsfjernelse i gang igen. Børne- og ungeudvalget tog sagen op i marts sidste år. Dengang vandt Hannah sagen. Nogenlunde på samme tid fandt hun ud af, at hun var gravid igen. Graviditeten endte med en spontan abort.

Læs også om tvangsfjernelsen af Natacha Nikitas søn Remi: De siger, jeg slår ham

Fortryder abort
I oktober sidste år gik alt skævt.

- Maks og jeg gik fra hinanden. Jeg var gravid igen og gik rundt med mange spekulationer, fortæller Hannah.

- Jeg ville gerne have barnet frivilligt anbragt, for opgaven som enlig mor til to kunne jeg ikke klare, fortæller hun. Den selvindsigt imponerede ikke kommunen. De rådede hende til at få en abort, for ellers ville det ende med, at også Cecilya blev anbragt uden for hjemmet. Hannah lyttede til deres råd. Hun ville for alt i verden beholde sin lille pige.

- Jeg fortryder den abort. Jeg skulle ikke have ladet kommunen bestemme for mig. De snød mig. Det var så hårdt, fordi jeg blev presset til det, siger hun. I tiden efter var hun sønderknust.

- Jeg lukkede mig meget inde. Jeg følte ikke, jeg kunne snakke med nogen om aborten. Ikke med Maks, min mor eller veninderne. Jeg havde brug for nogen, der kunne se det hele udefra, siger Hannah. Hendes ansøgning om psykologhjælp blev afslået, og på kontanthjælp var det umuligt for hende selv at betale.

- Jeg fik det ud på en anden måde. Jeg gik meget i byen. Men det gik dårligt med Cecilya, indrømmer hun. I november skred kommunen ind. Cecilya ville blive fjernet.

- I december sagde sagsbehandleren, at de alligevel godt kunne dække psykologen. Da var det bare for sent. De ville tage Cecilya, fortæller Hannah, som selv blev tvangsfjernet, da hun var lille.

- Jeg vidste, hvordan det foregik, og det ville jeg bare ikke udsætte Cecilya for. Jeg ville have, at hun skulle møde plejefamilien, inden de fjernede hende. Det er et af de klogeste valg, jeg nogensinde har truffet, siger hun.

Den 4. januar tabte Hannah sagen. Cecilya skulle flytte samme dag. - Da de læste afgørelsen op, gik klappen bare ned. Jeg kan ikke rigtig huske det. Den eneste grund er min fortid. Igen, siger hun.

Læs hele historien i Ude og Hjemme i denne uge.