Derfor stopper Amanda Sisse: For Williams skyld

-Min søn skal også selv ha retten til at vælge – og fravælge. Sådan forklarer Amanda Sisse på sin blog, om en af de vigtigste grunde til, at hun stopper i De unge mødre efter denne sæson. Men der er også andre faktorer, der spiller ind.

-Jeg er faktisk utrolig glad for min beslutning, på trods af det har været nogle super gode år i selskab med SandTv.  Jeg fortryder ikke, at jeg deltog og heller ej, at jeg er stoppet, sådan starter Amanda Sisse, 24, eller Amandha, som hun nu hedder, et indlæg på sin blog, hvor hun forklarer, hvilken grunde, hun havde for at stoppe i De unge mødre.

Og det skinner tydeligt igennem, at en af de vigtigste grunde var hensynet til hendes dreng, William, der er fyldt 5 år, og som næste år skal begynde i skole. Og i en situation menr Amandha, at det kan være en fordel, at han ikke er på tv som en dl af De unge mødre.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse stopper i De unge mødre

-Han ved jo i realiteten heller ikke, hvad det er, han siger “ja til”, selvom han elskede, når der skulle filmes. Men han er jo også opvokset med det, siden han blev født, og har derfor ikke prøvet andet.

-Jeg vil rigtig gerne lave mere tv, ingen tvivl dér faktisk, men min søn skal også selv ha retten til at vælge – og fravælge, slår Amandha fast.

Ramt af stress

Hun fortæller også, at beslutningen om at stoppe ikke blev taget bare på en enkelt dag tilbage i april, hvor det kom offentligt frem.

-Det var faktisk noget, jeg havde tænkt over i længere tid, om det måske ikke snart var på tide, at vi trak os lidt tilbage, og efter nogle måneders overvejelser, var jeg sikker.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes glad for sit nye liv: Jeg har været så ked af det

-Der er flere ting, der spillede ind i min beslutning, for det første var jeg lidt ramt af stress inden, og derfor lå mit fokus kun på at få det bedre, jeg har dog fået det en hel del bedre, som man også ser i mit sidste afsnit, men jeg ønskede bare generelt at ændre nogle ting i mit liv, og lægge fokus på det, jeg virkelig vil ha ud af livet, skriver hun på sin blog.

Kan dukke op igen

-Derudover synes jeg måske, vi var blevet lidt for “kedelige” og “hverdagsagtige”. Der sker ikke så meget hurlumhej her i butikken, og jeg har heller ikke planer om at blive gravid igen, så alt det med babyer er lidt et overstået kapitel for mig.

Alligevel vil Amandha ikke afvise, at hun måske kan dukke op i De unge mødre en anden gang:

LÆS OGSÅ: Se hvor glad Joshua bliver: Gribende velkomst til far

-Men, som sagt før, så skal jeg slet ikke kunne afvise, at vi laver gensyns programmer, eller, at jeg måske ombestemmer mig en dag, og ønsker, at være med igen. For på trods af, at jeg er meget stålfast i min beslutning, så er det også rigtig svært ikke, at være med mere. Jeg ville simpelthen lyve, hvis jeg sagde andet, kriver Amandha på sin blog.