Jublende Katherina vandt på Facebook: Nu kan jeg gøre Mikkel glad

Katherina fra De unge mødre har været igennem en periode med mange bekymringer over, hvordan det går med hendes søn Mikkels helbred. Derfor var det en ekstra stor lettelse for hende, da hun blev den heldige vinder i en konkurrence på Facebook. Gevinsten skal bruges til at gøre Mikkel glad en ekstra fødselsdagsgave, når han i dag, tirsdag, fylder 10 år.

-Den 15 dec deltog jeg i en konkurrence på Facebook om at få opfyldt et ganske særligt ønske, -OG VANDT!!!!!!, sådan skriver en glædesstrålende Katherina fra De unge mødre på den blog, hun har sammen med sin mand, Peter, peterogkatherina.dk.

LÆS OGSÅ: Katherina har tabt 22 kilo

Og gevinsten i konkurrencen skal bruges som en ekstra fødselsdagsgave til hendes søn Mikkel, der netop i dag, 29. december, fylder 10 år.

-Mikkel ved det ikke endnu, men han skal på en…..Limousine-tur med vennerne til Mac Donalds…!!, røber Katherina.

Hvor er det vildt

Mikkel blev tidligere på året opereret for en knude på halsen. Operationen gik godt, og knuden var heldigvis ikke ondartet. Men den 9. december skrev en trist Katherina på bloggen, at der tilsyneladende var dukket en ny knude op i nærheden af den gamle, og at Mikkel måske igen skal opereres. Men det bliver først endeligt afgjort, når Mikkel i det nye år skal til undersøgelse. I første omgang mente lægen, at det så harmløst ud.

LÆS OGSÅ: Katherina om sin søn Mikkel: Supernyhed efter al frygten

-Det er den slags, der gør, at man bliver mere ivrig som forældre for at opfylde særprægede ønsker.  Må få dannet mig et konkret overblik og se om ikke det kan lade sig gøre… I hope, skrev hun dengang på bloggen.

Nu kan Katherina så fortælle, at hun har vundet en konkurrence på Facebook, der betyder, at hun kan opfylde endnu et af Mikkel store ønsker, turen til McDonalds.

-Hvor er det vildt!! Det bliver en uforglemmelig oplevelse! Ikke bare for Mikkel, men også for de venner der modtager en invitation og bliver en del af oplevelsen! Det bliver en fantastisk dag for alle børnene.

Helt oppe at ringe

-Lige nu er jeg sååå meget oppe at ringe over den glæde som jeg ved at han kommer til at opleve!! Han bliver SÅ glad!, skriver Katherina på sin blog.

LÆS OGSÅ: Nu bliver det fortalt: Sådan går det i Årgang 0

Men det er ikke den eneste gave Mikkel får til sin fødselsdag. Allerede i morges var der lækker morgenmad med både æg, bacon og berlinere samt en mobiltelefon til fødselsdagsbarnet, der  senere på dagen skal fejres med vennerne i Legeland.