Kristina Landin blev udsat for mobning

I dag fremstår Kristina Landin, 20, fra tv-serien De Unge Mødre som en smart og veltrænet pige. Sådan har det ikke altid været - hun har nemlig været overvægtig og udsat for mobning.

Udsat for mobning i skolen

Ingen kan se på Kristina Landin, at hun vejede for meget og blev udsat for mobning i folkeskolen.

Drillerierne begyndte i 5. klasse og stoppede først nogle år senere, da hun begyndte at spise efter sin blodtype. Det betød et farvel til mælk, smør og svinekød til fordel for en kost med masser af frugt, grøntsager, magert kød og vand.

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du mobning

Resultatet sås tydeligt. I løbet af tre måneder i 7. klasse tabte hun sig 12 kilo og gik fra at bruge størrelse 42 i tøj til størrelse 36.
- Det ændrede mit liv fuldstændig. Pludselig blev jeg accepteret og fik venner, fortæller Kristina, der i dag er alene med sønnen Marcus på knap to år.

Den 167 centimeter høje mor spiser stadig sundt og løber et par gange om ugen. Hun vejer cirka 63 kilo.
- Mobning i skolen gav mig nogle ar på sjælen, som gør, at jeg aldrig vil være tyk igen, siger hun.

Læs også: Kristina er blevet forladt


De unge mødre afsnit 1 sæson 8 from Jørgen Larsen on Vimeo.

 

LÆS OGSÅ: Mobning gav Louise en spiseforstyrrelse