Malene følte hun svigtede sin datter

Malene, som tidligere hed Inge Yvonne, har besluttet sig for én gang for alle at fortælle, hvorfor hendes datter ikke længere bor hjemme. Det er en historie om depression, svigt og stor kærlighed.

Malene måtte for 4 år siden opgive at have sin datter Annabel boende hos sig. Hun måtte erkende, at hun ikke magtede opgaven. Nu fortæller hun i et blogindlæg, hvad der gik galt.

Plaget af depression

- Jeg har haft en hård barndom med daglig mobning, som førte til et mislykket selvmordsforsøg og en langvarig depression, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Malenes svære barndom: Mobning har gjort mig stærk

Hun fik lykkepiller mod sin depression, men stoppede, den dag hun fandt ud af, at hun var gravid.

- Jeg var ikke længere deprimeret på samme måde, jeg var glad. Men det varede ikke ved. Et par måneder efter min datter kom til verden, begyndte det at gå i den forkerte retning igen, fortæller hun.

Hun fik de velkendte symptomer igen. Hun var træt hele tiden og konstant i dårligt humør.

- Jeg benægtede først selv, at der var noget galt, men inderst inde vidste jeg jo udemærket godt, at den var helt gal, fortæller den unge mor.

Far greb ind

Til sidst greb hendes far og stedmor ind og kontaktede kommunen.

- Det er jeg utrolig glad for den dag i dag, selvom jeg ikke var lutter begejstret for det dengang, skriver hun på sin blog.

Kommunen kom hjem til hende, og Malene foreslog selv, at hun og Annabel kunne komme på et mor-barn-hjem, så hun kunne bevise, at hun virkelig ville sin datter. Men det mente kommunen ikke, der var behov for.

LÆS OGSÅ: Scandinavian Star: Jeg var morderens kone

- Et stykke tid efter endte jeg med at flytte hjem til min mor og stedfar og derfor skiftede jeg også kommune til Aalborg. Det gik rimelig godt i starten, men efter et års tid ca. begyndte det igen at gå den forkerte vej, fortæller Malene.

Hun gik til lægen, som hurtigt konkluderede, at depressionen var tilbage, og den havde udviklet sig til en fødselsdepression.

Denne gang kontaktede hun selv kommunen.

Gæst i familiehuset

Malene og Annabel blev tilknyttet Familiehuset Victoria i Aalborg. De skulle komme et par gange om ugen, hvor de ville blive observeret, og Malene fik mulighed for at tale med andre i samme situation. Samtidig blev der lavet en forældrekompetenceundersøgelse.

- Jeg ville jo hellere end gerne bevise, at jeg ville min datter, skriver hun.

Men i mellemtiden fik Malene det værre. Det betød, at hun stort set ikke kom i familiehuset som aftalt.

På et nyt møde aftalte de, at Malene blot skulle komme hos psykologen, så kommunen kunne lave deres undersøgelse.

- Det gik fint nok de første par uger, men så stoppede jeg med at komme derude, jeg ved ikke præcis hvorfor, jeg følte mig ikke særlig tilpas derude, fortæller hun.

Annabel skulle fjernes

Efter en måned havde kommunen lavet undersøgelsen, selv om Malene ikke havde været til særlig mange af mødrene.

- Set i bakspejlet er det min egen skyld og ikke særlig smart, konkluderer hun i dag.

- De var så kommet frem til at jeg var en meget indelukket person med følelsesmæssige problemer, og som havde svært ved at knyttet sig følelsesmæssigt til andre personer. Og på nuværende tidspunkt kunne de ikke se, at jeg var i stand til at tage vare på Annabel, og derfor mente de, at hun skulle fjernes, skriver Malene.

Sagsbehandleren ville tale med sin leder om sagen, og allerede ugen efter skulle Malene møde på kommunen igen.

- Vi kom derind, og allerede der kunne jeg mærke hvor utilpas jeg var, fortæller hun

Sagsbehandleren var meget bekymret, og Malene gik med til en frivillig anbringelse.

LÆS OGSÅ: Tinas tragedie: De tog hendes børn

- Jeg ville gøre alt for at samarbejde, så jeg kunne vise, at jeg virkelig gerne ville min datter, forklarer hun.

I løbet af et par uger ville kommunen havde en plejefamilie klar.

- Så kom tårerne. Jeg følte mig knækket, følte min verden faldt sammen. Alle følelser væltede frem, tror, jeg var hele følelses registreret igennem, husker den unge mor.

I pleje hos familien

Derhjemme talte hun situationen igennem med sin mor.

- Jeg spurgte hende, om hun ikke kunne tænke sig at tage sig af Annabel, mens jeg fik det bedre, og selvfølgelig ville hun det, fortæller Malene.

De skulle igennem en masse tests for at blive godkendt som plejefamilie.

- Endelig kom opkaldet, jeg havde ventet længe på. Min mor og stedfar var blevet godkendt til at være plejefamilie, og Annabel skulle derfor anbringes i netværkspleje hos dem, fortæller hun.

Anbringelsen ville træde i kraft måneden efter.

Samvær sat ned

Malene fik travlt med at flytte og fandt hurtigt en ny lejlighed.

- Det var utrolig hårdt ikke at skulle have Annabel med, men jeg vidste, at hun var i de bedste hænder, fortæller hun.

- Nu ville hun få alt den kærlighed og omsorg, som jeg ikke var i stand til at give hende på det tidspunkt.

Hver anden weekend havde Malene sin datter fra lørdag til søndag. Men på et tidspunkt begyndte Annabel at reagere negativt på samværene.

- Det var utrolig hårdt at høre, og mit samvær blev derfor sat ned til 3 timer hver anden lørdag og sådan varede det i godt og vel 2 år, fortæller hun.

Da Annabel var 4 år, blev samværet sat op til 6 timer, og den lille pige reagerede positivt på det.

LÆS OGSÅ: Holbæk Modellen: Tab dig uden sult

Mor er syg

Jo mere Annabel forstod, jo mere spurgte hun også ind til, hvorfor hun ikke boede hos sin mor.

- Jeg fik fortalt hende, at mor var syg, så derfor boede hun hos mormor, til mor fik det bedre. Det var til at forstå for hende, fortæller Hun.

Malene levede i sin egen verden, fik det dårligere og dårligere og skubbede min familie og venner længere og længere væk. Til sidst blev hun henvist til en psykiatrisk afdeling, hvor hun fik en psykolog, som hun skulle se en gang om ugen.

- Det var faktisk rart endelig at snakke med en om, hvordan jeg havde det, og hvor fanget jeg egentligt følte mig.

Samtidig gik hun hos en anden psykolog, som skulle hjælpe hende igennem fødselsdepressionen.

LÆS OGSÅ: Tony var døden nær: Nu leger han igen

Efter halvandet år blev hun afsluttet hos begge psykologer og gik blot til kontrol hos egen læge hver tredje måned.

- Det var det her jeg havde ventet på, jeg var endelig blevet rask igen. Nu kunne jeg give min datter alt den kærlighed og omsorg, som jeg ikke kunne før. Nu kunne jeg være mor på fuldtid og give hende alt min opmærksomhed, skriver hun på sin blog.

Stadig i pleje

Men Annabel er stadig anbragt i dag.

Malene føler sig ikke klar til at bede om hjemgivelse endnu. Hun er bange for at ødelægge alt det gode, der er blevet bygget op.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke har været hårdt, for det har det virkelig, og det er det stadig. Jeg savner hende hver eneste ene eneste dag, og jeg har mest af alt bare lyst til at hente hende hjem, men det kan jeg ikke bare, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hver dag omskæres fem drengebørn i Danmark

Annabel er startet i skole og klarer sig rigtig godt. Og Malene har fået styr på sit liv og er i gang med en uddannelse. Og kontakten mellem mor og datter har aldrig været bedre.

- Der er mange, der siger, jeg har svigtet min datter, at jeg ikke burde få hende hjem igen, at jeg ikke egner mig som mor osv. Og det gør virkelig ondt! Ja, jeg svigtede hende, det vil jeg ikke benægte, for det gjorde jeg og det vil jeg nok aldrig tilgive mig selv for. Jeg ved hun nok skal komme hjem og bo igen, men lige nu tager vi tingene i hendes tempo, så når hun er klar, så kommer hun hjem, slår Malene fast.

Du kan læse hele hendes indlæg på bloggen HER.