Nadja Kaagh om Sakarias: Han er topsej

Nadja Kaagh fra De unge mødre har haft ekstra meget at kæmpe med, siden hendes søn, Sakarias, fik konstateret diabetes i juli. Men nu glæder hun sig på Facebook over, at Sakarias har fundet en ny og uventet interesse.

Livet tog noget af en voldsom drejning for Nadja Kaagh og resten af familien, da hendes yngste søn, Sakarias, i juli blev ramt af diabetes. Fra da af skulle alle pludselig tænke over blodsukkerniveauer, insulin og hospitalsbesøg.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea frygter at føde på hospitalet

Det er stadig en daglig udfordring, at få det hele til at fungere, men der er også lyspunkter. Således skriver Nadja på sin Facebook, at Sakarias har fået en ny - og noget uventet interesse:

-Hvis nogen for 3 måneder siden havde spurgt mig, om Sakarias nogensinde ville finde en aktiv sport, han kunne blive glad for - og god til - ville jeg havde smilet overbærende og sagt NEJ!, skriver hun.

Han er seriøst topsej

Men der tog hun fejl. For Sakarias lader ikke på den måde bremse af sin sukkersyge.

-Hvem skulle have troet at diagnoserne diabetes og astma skulle vise sig at blive det der rent faktisk gav hans krop overskud til at kunne indgå i sport. Det er en fantastisk udvikling, som man skulle have troet umulig!

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse om kritikken: Derfor får William lov at bruge neglelak

-Han har i dag spillet sine første tre kampe, efter kun at have gået til håndbold i halvanden måned - og han er topsej! Seriøst TOPSEJ, skriver den glade mor.

Det kan være hårdt og ensomt

Lige siden Sakarias fik stillet diagnosen Diabetes 1, har Nadja forsøgt at være så positiv som muligt. Hun har hele tiden beundret den måde, hendes søn tackler sin sygdom på, men der har været perioder, hvor det har været svært.

-Det er.. Frustrerende.. Hårdt.. Og ensomt.. Vi kæmper den her udmattende kamp for at lære, for at følge med, og lige uden for døren foregår livet for andre i samme tempo som før. Nogen har rystet alle VORES brikker af spillepladen og vi kæmper for at samle dem sammen og stille dem op igen, mens andre spiller videre som før, har hun tidligere skrevet på Facebook.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes holdt barnedåb

Nadja vil også gerne have os alle sammen til bedre at forstå, hvad de med diabetes må gå igennem.

-Diabetes regnes som værende en sygdom, man kan leve et helt almindeligt liv med, og derfor tror folk uden kendskab til sygdommen, at den er nem at modtage, behandle og leve med. Realiteterne er, at diabetikerne er helt utrolig gode til at multitaske, omstille sig, forholde sig til potentielt alvorlige situationer, tænke og handle hurtigt under pres, til at planlægge og til at agere læger overfor sig selv og deres børn.

Heldigvis har Sakarias bevaret sit gå på-mod. En evne han åbenbart også kan benytte på en håndboldbane.