Nadja plaget af sygdom

For en måned siden blev Nadja Kaagh, 30, gift med sin store kærlighed Rene, 32. Det var en dag fyldt med romantik, som har efterladt så mange dejlige minder. For Nadja har var det også en stresset tid. Og nu, hvor det hele er overstået, er hun løbet ind i den ene forkølelse og virus efter den anden.

-Jeg synes, jeg bliver ramt af alverdens ting. Bare jeg er i nærheden af noget, bliver jeg ramt.

Nadja Kaagh, 30, fra De Unge Mødre, kan godt mærke, at det har været en hård og belastende tid op til brylluppet 10. maj.

Superromantisk

-Det var et vidunderligt bryllup, og jeg har bare så mange gode minder fra den dag. Vi havde valgt at lave så meget som muligt selv, og vi fandt på mange små romantiske detaljer, som skulle forberedes, siger Nadja, der selvfølgelig langt fra fortryder, at hun påtog sig så mange af bryllupsforberedelserne selv.

LÆS OGSÅ: Nadjas fantastiske bryllup
Sådan skulle det være - og sådan blev det. Superromantisk.

-Heldigvis hjalp familie og venner med. Ellers havde det hele ikke kunnet lade sig gøre, siger Nadja.

Kæmper med leukæmi

Men al arbejdet og al spændingen op mod den store dag har også betydet, at Nadjas immunforsvar er helt i bund. Hun har været plaget af sygdom siden brylluppet. Forkølelser og forskellige virus. Typisk, når man er kørt lidt ned.

For Nadja er det særligt belastende at være lidt stresset. Hun kæmper hver dag med sin leukæmi og behandlingen medfører i sig selv problemer med immunforsvaret. Så der skal ikke så meget til, før det bliver ekstra belastet.

LÆS OGSÅ: Nadjas smukkeste minde

Som om det ikke skulle være nok, har Nadja også høfeber.

-Det har været slemt i år. Da vi jo ikke rigtig havde nogen vinter, så begyndte høfeberen allerede i februar.

Håber på job

Nadja og Rene har ikke haft tid til bryllupsrejse. Og ferie som sådan bliver der nok heller ikke meget af i år.

-Rene skal op til sin afsluttende eksamen som energiteknolog om kort tid. Så skal han ud at søge arbejde. Det er det vigtigste lige nu. Så må en ferie vente.

-Jeg tror og håber, at han finder et job. Det ville jo være dejligt med lidt ekstra i stedet for at skulle leve af SU og pension. Så kan vi måske forkæle børnene lidt i hverdagen. Det kunne være skønt, siger Nadja.

Hun er mor til drengene Sebastian, 11, og Sakarias, 5, og de betyder alt for hende.

Endnu et smukt minde

I en travl hverdag er det ekstra dejligt at kunne tænke tilbage på brylluppet.

LÆS OGSÅ: Nanna er single igen

-Det gør da ikke den store forskel til daglig, om Rene og jeg er gift eller ej. Men det giver sådan en tryg indre ro at vide, at vi er ægte mand og kone, siger Nadja.

Hun glæder sig til at føje endnu et romantikt minde til de mange andre fra brylluppet.

-Vi skal stadig have lavet nogle flotte billeder. Det har været vores ønske hele tiden, siger hun.

Det skal forgå ved et såkaldt Trash the Dress-arrangement, hvor kjolen godt nok ikke bliver ødelagt, men hvor man markerer, at dette bryllup var helt unikt ved at tage afsked med brudekjolen på en smuk måde, som så bliver fotograferet af en dygtig fotograf - et evigt og rørende minde om et fantastisk bryllup.




Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-