Natascha Linea hjemme igen: Lia er så glad for sin lillebror

Natascha Linea fra De unge mødre er tilbage i sin lejlighed efter et døgns tid på Kolding Sygehus med sin lille, nyfødte dreng. Både hun og hendes baby trives rigtig godt, og Natascha Linea glæder sig især over, at storesøster Lia, 2, er så super glad for sin lillebror.

- Hun kysser, krammer og smiler hele tiden til sin nye lillebror. Hun er bare så stolt. Det er dejligt at se, hvor glad Lia er for ham, siger Natascha Linea, der i morgen, torsdag, fylder 21, fra De unge mødre.

Hun er netop igen kommet hjem til sin lejlighed, efter hun blev indlagt på Kolding Sygehus straks efter, hun fødte en lille velskabt dreng ved en hjemmefødsel i mandags.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea har født: Drama efter hjemmefødsel

Selve fødslen fik rigtig godt, men efterfølgende ville moderkagen ikke rigtigt løsne sig, og Natascha Linea mistede en del blod. Derfor fik jordemoderen hendes indlagt, og det hjalp omgående på problemerne.

Mistede 2 liter blod

I alt mistede Natascha Linea omkring 2 liter blod, og fik så selv tilført 1 liter via tre omgange blodtransfusion.

- Jeg var ikke nervøs på noget tispunkt. Jeg fik god hjælp, og ville faktisk gerne have været lidt tidligere hjem, fordi jeg syntes, det gik rigtig godt, siger Natascha Linea.

- Jeg vil til hver en tid vælge hjemmefødsel igen.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes efter sin operation: Derfor fik jeg nye bryster

I alt var hun indlagt noget over et døgn, men nu er hun som sagt hjemme igen.

Min smukke prins

- Jeg har det fint. Jeg er glad og vigtigst af alt, min lille søn stortrives. 

- Han var jo med sin 2.590 gram lidt lille. De havde inden fødslen skønnet ham til at være små 3.000 gram, men det er han altså ikke helt. Til gengæld er han bare så fin og dejlig, og han spiser rigtig godt, så han skal nok hurtigt tage på, siger Natascha.

Hun har lagt flere søde billeder op af sin søn på Facebook med overskriften: ”Min smukke prins”.

 

Hvor er han bare sød. Nyfødte Novah. Foto: Privat

Allerede i begyndelsen af sin graviditet fortalte Natascha Linea til Ude og Hjemme, at hendes kommende søn skulle hedde Novah.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisses nye mål: Jeg vil af med mor-maven

-Det er bare sådan et smukt navn. Så det holder jeg fast i, siger Natascha Linea.