Natascha Linea: Jeg var tvunget til at svigte min datter

Natascha Linea var tvunget til at svigte sin datter, da Lia blev tvangsfjernet og kun fik lov til at se sine forældre halvanden time om ugen. I dag er 2-årige Lia stadig præget af den hårde start på livet.

Det har ikke været uden omkostninger for Lia, at hun manglede sin mor og far de første måneder af sit liv. Selv i dag, mere end 2 år efter, er hun i perioder præget af det svigt, hun oplevede som spæd.

LÆS OGSÅ: Dorthe Kollo lever et liv i vild luksus

Tvunget til at svigte

Natascha Linea fra De unge mødre var kun 17 år, da hun blev gravid. Og som 18-årige fødte hun datteren Lia. Med åbne arme tog hun og ekskæresten imod alt den hjælp, som kommunen tilbød. De fortryder hun i dag. Hun føler sig ført bag lyset, for inden hun vidste af det, var hendes nyfødte datter placeret hos en plejefamilie på Nordfyn, hvor de kun fik lov til at se hende i halvanden time hver mandag.

- Jeg svigtede min datter. Men jeg havde jo ikke noget valg, siger Natascha Linea.

Hun er ved at ligge hele sagen om Lia på sin blog. Hun har i længe ønsket at få det hele frem i lyset, og nu, hvor hun er gravid med sit andet barn og venter på at skolen starter igen den 18. januar, har hun overskuddet til det.

Alt for mange afskeder

Lia blev født den 16. august 2013. Men allerede inden fødslen havde kommunen meddelt det unge par, at deres datter ville blive tvangsfjernet efter 4-5 dage på hospitalet. Det blev til 4 dage med deres lille pige.

Kommunens argumenter dengang var, at forældrene havde nedsat forældreevne, og at de ikke ville være i stand til at knytte sig til deres lille pige. Samtidig slog de også på, at Lia var for lille ved fødslen.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea måtte gå fra grædende datter

Der skulle gå 3 måneder og 10 dage, inden de fik Lia hjem igen. I de 3 måneder oplevede lille Lia alt for mange afskeder, for hendes forældre måtte kun være hos hende halvanden time, inden de skulle sige farvel igen.

- Jeg kunne mærke det på hende i lang tid. Hun kunne ikke klare, at folk kom og gik igen efter kort tid. Jeg har været nødt til at planlægge besøg. Folk kunne komme på besøg i minimum 2-3 timer, eller vente med at gå til hun var puttet, ellers blev hun simpelthen for ulykkelig, forklarer Natascha Linea.

- Jeg tror, det er, fordi vi var hos hende i så kort tid og så forlod hende igen, siger den unge mor, som i dag er 27 uger henne med sit andet barn.

Lias angst gik først over omkring hendes 2 års fødselsdag i august.

LÆS OGSÅ: Lias hårde start på livet

Kan stadig gå i panik

En del af angsten sidder stadig i hende og titter frem i perioder.

- Hun kan gribe panisk fat i os, specielt når hun skal sove. Dog kun i perioder nu, fortæller moren.

- Det virker ikke normalt. Hendes blik siger mig, at hun er virkelig bange og skræmt over, at jeg går, siger Natascha.

Hun forsøger at forklare sin 2-årige datter, at mor er lige inde i stuen, og hun kommer, hvis hun kalder.

Natascha Linea har også undret sig over, at Lia havde det rigtig svært med kærtegn det første år af sit liv. Selv om Lia var hos en kærlig plejefamilie, så gik der lang tid før, hun var helt fortrolig med kærtegn.

- Hun var over et år, før hun ville kysse og kramme, fortæller Natascha Linea, som gør sit bedste for at skabe den tryghed, Lia har brug for.

- Jeg forsøger at skabe tryghed. Jeg synger og læser historier for hende. Jeg fortæller hende, at jeg elsker hende, og at jeg ikke går. Jeg sidder lige inde i stuen. Jeg kommer, når hun kalder på mig, forklarer Natascha Linea.

LÆS OGSÅ: Stephanie fra Årgang 0: Far hjalp mig over kærestesorg

Sover hos mor

Den unge mor har besluttet sig for, at Lia skal sove i hendes seng, indtil hun selv siger fra.

- En af grundene er for at skabe det bånd, som de tog fra os, dengang hun var tvangsfjernet. Nu skal hun have lov til at være hos mig så meget som muligt, siger Natascha Linea.

- Lia virker som om, hun har behov for at sove i min seng. Og hun nyder det så meget. Hun skal have lov til at sove der, indtil hun selv siger fra, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg forsøger at dække det behov, som ikke blev dækket dengang.

Hun har bestemt sig for, at hendes kommende søn Novah skal sove i en tremmeseng lige ved siden af dobbeltsengen til at starte med.

- Når han er mere robust, kommer han over i sengen til os. Men det dur jo ikke med et spædbarn i sengen. Tænk hvis Lia kommer til at kravle over ham eller ligge sig på ham i søvne, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kender du nogen som Felix

En hård start

Hun er rigtig ked af, at Lia fik sådan en hård start på livet, og hun vil gøre, hvad som helst for, at Novah ikke skal opleve det samme svigt.

- Jeg er ked af det. Men jeg sidder ikke og tuder over det mere. De skal ikke have lov til at ødelægge mere af mit liv. Nu ser jeg fremad, siger Natacha Linea optimistisk.

Hun glæder sig til at få et spædbarn i huset.

- Jeg glæder mig, men jeg er også spændt på det. Jeg havde jo kun Lia i 4 dage på hospitalet, så jeg føler mig lidt som en førstegangsmor på det punkt. Med selve graviditeten kan jeg godt mærke, at det ikke er første gang. Jeg er slet ikke lige så nervøs, siger hun og udbryder:

- Jeg skal stå med et spædbarn helt selv!

Nej tak til hjælp

Natascha Linea har takket nej til hjælp fra Fredericia Kommune, som har tilbud hende at komme i familiehuset et par gange om ugen. Kommunen kan ikke redegøre for, hvad de præcis vil hjælpe hende med, og de vil ikke give hende noget på skrift.

De dårlige erfaringer med Odense Kommune, som tvangsfjernede Lia, sidder dybt i hende. Hun tør ikke længere stole på en kommune og har slet ikke lyst til at komme i et familiehus ligesom det i Odense, som hun føler, kørte hende psykisk ned.

Kørt psykisk ned

Familiebehandlere fra Familiehuset i Odense kom og hjalp den lille familie 5 gange om ugen 2-3 timer af gangen.

- De kørte så meget på os. Alt, hvad vi gjorde, var forkert. Jeg var ved at blive kørt psykisk ned og begyndte at spekulere på, om jeg virkelig var en dårlig mor, fortæller Natascha Linea.

Hun fortæller, at sundhedsplejersken havde vejledt dem i, at Lia skulle ligge meget på ryggen. I familiehuset sagde de, at hun skulle ligge på maven.

- Så gjorde vi det. Men den næste fra Familiehuset sagde, at hun skulle ligge på siden. Det var meget forvirrende. Og så skrev de, at vi ikke lyttede til deres råd, men vi fik jo mange forskellige råd, siger hun.

I dag er hun godt klar over, at en baby skal ligge meget på maven, når den er vågen, og sove på ryggen.

- Vi fik også at vide, at vi ikke måtte tage til jule-tam-tam hos familien. Og vi måtte kun handle, når Lia sov, for hun kunne ikke holde til det, mente de. Vi måtte ikke have besøg eller gå i Rema1000, mens hun var vågen, siger Natascha Linea, som understreger, at Lia ikke er speciel sensitiv.

- Hun er et helt normalt barn. Og hun er altså nødt til at være sammen med familien. Selvfølgelig skal hun have lov til det. Jeg kan jo se, hvordan hun lyser op, når vi er hos familien, siger hun.

- Hjælpen var ingen hjælp, men bare overvågning og dunk i hovedet, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ida har testet 5:2 Kuren i 8 uger: ”En nem kur uden afsavn”

Endelig rigtig hjælp

Efter 3 måneder blev rådgiverne fra Familiehuset skiftet ud med ATA – Alternativ til anbringelse.

- Det var så meget bedre. Jeg glædede mig, til hun kom, og tit var hun hos os længere end planlagt. Jeg savner hende også. Det var hjælp, der gav mening, siger Natascha Linea.

- Vi begyndte at slappe af, da ATA kom på. Og så slappede Lia også af, fortæller hun.

ATA kom hos familien i Odense, indtil de flyttede til Fredericia i februar sidste år. Siden har Natascha Linea, som nu er 20 år, klaret opgaven som mor selv og uden hjælp.

Hun understreger, at hun gerne vil tage imod hjælp, både nu og når sønnen Novah kommer til verden, hvis kommunen vil fortælle, hvilken hjælp der er tale om, og de skal gøre det på skrift.

- Det har jeg lært fra Lias sag, siger hun.

Natascha Linea er lige nu ved at ligge hele Lias sag på sin blog. Du kan følge med HER.