Mandag, 13. februar 2017 - 15:40 - af Anne Kristensen
Natascha Linea: Min søn skal ikke vaccineres
Natascha Linea Kaup forklarer i et nyt afsnit af ’De unge mødre’, hvorfor hun ikke vil lade sønnen Novah vaccinere.

Natascha Linea Kaup havde egentlig fået en tid hos lægen, så hendes 3 måneder gamle søn Novah kunne få sin første vaccination i børnevaccinationsprogrammet.
Efter tvangsfjernelse: Natascha Linea får sin datter hjem
Men den unge mor besluttede efter grundig overvejelse at aflyse tiden, for hun har nu valgt, at Novah ikke skal vaccineres.
Det fortæller hun ifølge Realityportalen i et nyt afsnit af 'De unge mødre', som bliver vist på Kanal 4 tirsdag den 14. februar kl. 20.00.
Vil hellere have, han bliver syg af en sygdom
- Jeg følte, at der var et eller andet, lægerne skjulte for folk, fordi de slet ikke fortæller hele sandheden omkring bivirkningerne ved vaccinationerne. Når man får vaccinationer så tidligt i livet, så kan det risikere at ændre immunforsvaret, så du får et dårligere immunforsvar, som så gør, at du er meget, meget syg efterfølgende. Så jeg vil hellere have, at han bliver syg af en sygdom, fremfor at han bliver syg af en vaccine, siger Natascha Linea om sin beslutning.
Har fået underretning fra kommunen
Hendes datter, Lia, har derimod - indtil videre - fået sine planlagte vaccinationer, fortæller Natascha Linea:
- Lia er blevet vaccineret, men det var fordi, jeg var 18 år gammel dengang, og jeg tænkte ikke så meget over det. Hun blev vaccineret, fordi det ’gjorde man bare’. Hvis jeg vidste det, jeg vidste i dag, så havde jeg aldrig vaccineret Lia, understreger Natascha Linea, som fortæller, at hun nu har fået en ’underretning’ fra kommunen på baggrund af sit valg om ikke at vaccinere Novah.
Natascha Linea hiver Odense kommune i retten
Hvad denne underretning helt præcist går ud på, uddyber den unge mor dog ikke.
'Sæt jer ind i sagen'
Hun opfordrer til gengæld andre til at undersøge omstændighederne omkring børnevaccine nærmere, inden de kritiserer hende for beslutningen om ikke at lade sønnen vaccinere.
- Inden de begynder at reagere og kalde mig ting, så synes jeg, folk burde undersøge sagen selv og se, hvad det rent faktisk er, man sprøjter ind i sit barn, siger Natascha Linea.
NB: Herhjemme anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn følger børnevaccinationsprogrammet, og Natascha Lineas udtalelser om bivirkningerne ved vaccinationerne må stå for hendes egen regning.
Eksperter i oprør: Flere undlader at vaccinere deres børn
Natascha Lineas mange looks:
Natascha Lineas mange looks

























