Se min søde baby

Søs Gjørup Bæk flyttede hjemmefra som kun 15-årig. Hun flyttede sammen med kæresten Jimmy som 16-årig, og nu som 17-årig har hun fået en lille baby. Det ser ud til, at det er fuld fart fremad for Søs. Men nu har den lille datter ændret alt.

Foto: Gregers Kirdorf

Det hele er, som det skal være, da Ude og Hjemme ankommer til det unge pars hjem i Skive. Som traditionen byder, står træstorken ved husdøren med en dukke i et lyserødt klæde. Barnevognen er parkeret i gangen. Og i sofaen sidder Søs og Jimmi med deres kun 10 dage gamle datter Silke.

Hun strækker sig og grynter veltilpas. Hun har lige fået mælk fra sin unge mors bryster og nu skal hun ud og have en tør ble og lidt babymassage. Livet er herligt og ganske ukompliceret for sådan en lille stump.

SE ALLE BILLEDERNE AF SØS OG HENDES NYFØDTE DATTER HER!

- Ja, er hun ikke dejlig? Hun er bare så skøn, lyder det fra den stolte mor, der fødte sin datter på årets sidste dag.

- Det gik virkelig godt. Vi kørte ind på sygehuset i Viborg ved midnat. Og allerede klokken fem om morgenen blev Silke født. Det var uden problemer. Jeg klarede det helt uden smertelindring. Vi kvinder er jo bygget til den slags, smiler 17-årige Søs Gjørup Bæk, der under fødslen hele tiden blev støttet af Jimmi.

Læs også: Christina var klassens tykke pige

Den unge far fik derfor også den store glæde at være den første, der holdt det lille nyfødte barn, inden hun blev lagt op til brystet af sin mor.

- Det var bare stort. Det er slet ikke til at forklare, fortæller Jimmi, der tager sin nye faderrolle lige så roligt og velafbalanceret som Søs. Jimmi har i øjeblikket 14 dages barsel, inden han igen skal arbejde som elektriker.

Søs fortsætter med sin barsel indtil august, hvor hun håber at kunne starte på pædagoguddannelsen. De nyder begge den tætte kontakt med deres datter. De tager det samtidig ganske roligt, at der har været ekstra fokus på andre af de medvirkende i tv-programmet De Unge Mødre.

Flere gange har myndighederne skredet ind for at sikre de små børn. Et par gange er børnene endda blevet tvangsfjernet. Under besøget hos Søs og Jimmi står det dog tindrende klart, at vi her foran os har et ressourcestærkt par, der har en helt naturlig og instinktiv fornemmelse for deres lille piges trivsel.

Læs også: Remi tvangsfjernet fra Natacha Nikita

Den hyggelige lejlighed i Slotsgade er ryddelig til mindste detalje. Familiebillederne hænger sirligt på væggen, Silkes massagetæppe ligger klar på gulvet. Og på Silkes helt eget værelse står det nyindkøbte puslebord med skuffer i de rigtige lyserøde pigefarver. Søs har da også taget moderrollen til sig uden den mindste ængstelse eller uro.

- Jeg synes, det går rigtig godt. Det er faldet mig naturligt at blive mor. Det virker så rigtigt. Tidligere kunne jeg godt blive noget stresset over livet. Der var så meget, jeg skulle klare i en ung alder. Men nu er Silke bare det vigtigste i vores liv. Det giver en ro og en stor glæde, fortæller Søs, mens hun masserer Silke på puslebordet.

Læs hele historien i Ude og Hjemme i denne uge.