Uden hjælp fra mor går det ikke

18-årige Malou Stella fra De Unge Mødre er flyttet hjemmefra

Selv om Malou Stella er flyttet hjemmefra, er den 18-årige unge mor stadig afhængig af hjælp fra sin egen mor. Men for hver dag der går, bliver den unge pige lidt mere selvstændig og moden.

Læs også: Malou Stella genser sit brændte hus

- Jeg kan ikke undvære min mor. Jeg har et rigtig godt forhold til hende, siger Malou Stella Navarana Rasmussen.

Ser mormor hver dag
Hun sidder i sin nye lejlighed i Hedensted i sin nye sofa med sin nye chihuahua-hvalp Luca på skødet.

Siden hun i september flyttede hjemmefra, har hun sammen med sønnen Tino på to år skulle vænne sig til at stå på egne ben.

Tino ser dog sin mormor Britta hver dag. Hun bor nemlig i en lejlighed kun 50 meter derfra. Og hver morgen henter Britta Tino og kører ham i dagpleje, og om eftermiddagen bringer hun ham hjem igen.

- Hun skal alligevel ud at køre. Vi handler også sammen, fordi det er praktisk og hyggeligt, fortæller Malou Stella.

Læs også: Tino er mormors øjesten

Vil være fitnessinstruktør
Den unge mor har endnu ikke fået kørekort, men hendes mor har sørget for, at der står en bil på parkeringspladsen og venter på hende, når hun formentlig i denne uge består køreprøven.

- Mor har givet mig sin gamle bil, fortæller den unge mor glad.

De næste udfordringer bliver at finde en billigere lejlighed og en læreplads.

- Jeg vil være fitnessinstruktør, men det er rimelig svært at finde en læreplads. Jeg har søgt 10 steder, men der er intet sket endnu, siger hun.

Læs også: Malou Stella vil have ro i privatlivet

Vil ikke flytte hjem til mor
Derfor skal hun forsøge at klare sig på kontanthjælp og med en alt for høj husleje lidt endnu. Men hendes nyvundne frihed vil hun ikke slippe.

- Jeg skal ikke flytte hjem til mor igen. Jeg leder efter en billigere lejlighed til mig selv og Tino. Enten i nærheden af Århus eller her i området, fortæller hun.

- Her bestemmer jeg selv. Det er en anderledes frihed. Det her er mit, slår Malou Stella fast.



Gense første afsnit i sæson 8 af De unge mødre:



De unge mødre afsnit 1 sæson 8 from Jørgen Larsen on Vimeo.