Hannah Melissa viser sin nye barm frem på Facebook

Den 23-årige realitystjerne fra De unge mødre har endnu en gang været under kniven. Se resultatet, som hun har lagt op på Facebook, herunder.

Arffmanns Plastikkirurgiske Klinik i Vejle havde fint besøg i går, da Hannah Melissa fra De unge mødre lagde sig under kniven på klinikken for at få lavet sine bryster større.

Hannah Melissa har, siden hun for nylig fødte sit andet barn, angiveligt ikke været helt tilfreds med sin krop. Men det er hun nu.

I hvert fald viser hun sin ny-skulpturerede barm – dog tækkeligt under en trøje – frem på Facebook, så hendes mange fans kan se den.

Du kan se opdateringen her:

Facebook

”Så blev brysterne lavet! 800 ml. under musklen. Dejligt! Men nøøøj, det kan mærkes”, skriver hun desuden i en opdatering.

Ifølge Realityportalen er det ikke første gang, Hannah Melissa har fået lavet sine bryster større, det skete også i 2013, skriver nyhedssitet.