Jeg drømmer om dans

For skuespilleren Laura Drasbæk fylder dansen så meget, at hun stort set ikke tænker på andet døgnet rundt – end ikke, når hun sover!

Foto: Star Press


For deltagerne i Vild med dans har danseræset nu stået på i godt tre måneder - og der er stort set ikke plads til andet i deltagernes liv for tiden.
For skuespilleren Laura Drasbæk fylder dansen så meget, at hun stort set ikke tænker på andet døgnet rundt - end ikke, når hun sover!
- Jeg vågnede i nat, og det første jeg tænkte på, det var, hvad er et cache egentlig - ender man med spredte ben, når man har lavet et cache, siger hun, og fortæller malerisk om, hvordan hun gennemgår dansen i hovedet.

Læs også: Stem Cecilie Hother ud

- Det er så pinligt. Da jeg så stod op i morges (i går, red.), så jeg sedlen, hvor der stod "Hvad er et cache". Først da jeg havde læst den, kunne jeg ligge mig ind og sove videre, siger hun, smiler og konstaterer tørt.
- Så det fylder meget.

Tæt som aldrig før
Danseparteren Silas Holst er enig, og peger på, at den tætte konkurrence deltagerne imellem, også er en stor stressfaktor.

- Jeg har danset Vild med dans i tre sæsoner nu, og det er første gang, at niveauet har været så lige, som det bliver i morgen (i aften, red.). Vi ved, at vi skal stramme ballerne, fordi alle er rigtig gode. Det kan vi virkelig mærke. Der er ikke nogle par tilbage, hvor man tænker, at det måske er deres tur til at ryge ud. Så det er meget nerverne, der bliver afgørende. Der kan ske mange ting.

Tilfældighedernes spil
De to er dog også meget bevidste om, at det er helheden, der tæller, hvis de skal videre til næste uges dans.
- Når man når til top fem, så skulle man gerne have bevist, at man danser godt. Så handler det ligeså meget om, hvem seerne gider at bruge en femmer på at sms'e på. Derfor kan alt ske. Det behøver ikke være det bedst dansende par, der går videre og det dårligst dansende par, der ryger ud, siger Silas, og giver selv et relativt simpelt bud på, hvordan man kommer videre.

- Vi skal være tro mod os selv, og det vi står for, og håbe på, at vores navn bliver råbt op, som en af dem, der går videre.

Læs også: Kyllingen gider ikke wienervals

En slem forskrækkelse
Sidste fredag fik Laura sig en slem forskrækkelse. Hun frygtede en overgang, at hun havde fået en fibersprængning.
- Jeg blev rigtig bekymret i fredags, fordi jeg ikke vidste, hvor slemt det var, jeg kunne bare mærke, at det gjorde ondt.
Skaden har fyldt en del - dog mest i starten af ugen. Efter en tur hos en fysioterapeut, er det kun gået fremad.

- Det er gået bedre og bedre som ugen er skredet frem. Men vi er også heldige, at vi ikke skal danse nogle danse, hvor vi kommer ud i de vilde yderstillinger. Der er meget stor forskel på at danse vals og en mere vild latindans, fortæller Laura, der er helt klar til at give alt på dansegulvet i aften, hvor hun og Silas skal danse vals og pasodoble.