Jeg er ved at brække mig

Det er som om, at Blachman har en speciel evne til at provokere det modsatte køn. - Jeg har bare en speciel indflydelse på mange kvinder – I don’t know why, siger Blachman.

Foto: Michael Bang

Den store X Factor-finale i Parken er lige om hjørnet, og det er ikke kun deltagerne, der er spændte – også hos de tre mentorer/dommere stiger spændingen. Noget man så igen i fredags, hvor de to kamphaner, Blachman og Pernille Rosendahl, igen var i verbal infight. Det er som om, at Blachman har en speciel evne til at provokere det modsatte køn.

- Jeg har bare en speciel indflydelse på mange kvinder – I don’t know why. Det kan godt være, at jeg giver den for lidt opmærksomhed. Det skal jeg ikke kunne sige, siger Blachman, da udeoghjemme.dk møder ham mandag.

Han kan sagtens mærke, at intensiteten i programmet stiger drastisk for tiden.

- Det er som at gå ned af en gang, skulder ved skulder med to andre, søde mennesker. Gangen bliver bare smallere og smallere og lige pludselig støder man sammen. Det er uundgåeligt, at det vil ske, fortæller han.

Der er ikke plads til alle, og han indrømmer gerne, at han vil gøre alt for at sikre, at hans to tilbageværende kvinder kommer helt til finalen.

- Jeg hader at tabe. Det er som når man spiller Ludo med sine børn – man bliver skide sur, når man bliver slået hjem, griner han.

Blachman skruer bissen på

Glad når folk grinede
Blachman fylder meget i programmet. Men han nyder det. Han slapper af, når han er ”på”.

- Jeg ved at den time om ugen, den har jeg for mig selv. Der er ikke nogen, der kan komme og forstyrre mig. Jeg slapper meget af i den time mellem 20.00 – 21.00. Det er ligesom at gå ind i et herreværelse. Jeg slapper bedre af der, end jeg gør mange andre steder, siger han og indrømmer, at han ikke er den nemmeste, at være ven med for tiden.

- Jeg har faktisk svært ved at tale med mine venner i øjeblikket, med mindre de står med et kamera i hånden, for alt hvad du siger, det forsvinder ud i intetheden, hvis ikke der er kamera på. Det er en mærkelig form for sindssyge, der er ved at udvikle sig, siger han og skraldgriner.

Behovet for at få opmærksomhed, har altid været der for Thomas Blachman.

- Jeg har siden folkeskolen altid godt kunne lide, når folk grinede af mig. Min farfar havde sindssyg meget humor, det har jeg altid synes var en gave, fortæller han. Men det kan også sagtens blive for meget med Thomas Blachman alle steder.

- Jeg er da ved at brække mig over mig selv. Jeg gør det ikke det her for min egen skyld. Jeg har ikke brug for mere eksponering. Jeg gør det, fordi hvis jeg ikke gør det, så er der ingen der gør.