Nu lever jeg drømmen ud

For Linda bliver den største udfordring ved X Factor at turde være sig selv

35-årige Linda Andrews er blandt Lina Rafns tre udvalgte i kategorien "Solister over 24 år": Den smukke, mørkhårde sangerinde med færøske rødder har levet med musikken tæt inde på livet

Allerede som helt lille begyndte hun at synge i pigekoret i den lokale frikirke, Filadelfia, hvor hendes familie var tilknyttet. Da Linda som 21-årig flyttede til Danmark sammen med sin mand, var det for at udleve en fælles musikalsk drøm. En drøm, der længe så ud til at ville gå i opfyldelse, indtil deres liv pludselig tog en ny og uventet drejning. - Jeg fik stille og roligt skabt mig et navn, og jeg sang kor for blandt andet SOAP og Blå Øjne. Men bedst, som jeg skulle skrive under på min første pladekontrakt som 26-årig, blev jeg gravid. Hun tvivlede ikke et øjeblik på, at hun ville beholde barnet, men hun måtte samtidig indse, at det ville sætte hendes egne drømme i bero.

Men nu drejer det sig om at leve drømmen ud. - Min deltagelse i X Factor handler primært om at turde være mig selv. Jeg vil gerne ramme folk med min sang og min ærlighed - og hvis de kan lide mig, som jeg er, kan jeg komme langt. Celeste vil altid være det vigtigste i mit liv, men jeg ser det her som en spændende udfordring, og hver fredag vil blive min egen lille sejr, fortæller hun. Oplev Linda Andrews og de otte andre finalister på fredag klokken 20.00 på DR1.

Læs hele artiklen i Ude og Hjemme nr. syv

[email protected]