Seerne raser efter X Factor: Vi vil have Marie tilbage

Rigtig mange af X Factors seere er dybt uenige med Mette Lindberg, der som dommer og coach for de unge sangere under 23 i årets program lod 15-årige Marie ryge ud af X Factor, før det for alvor er gået i gang. Nu kræver de hende tilbage i det populære program.

”Remee vil du ikke være sød at finde en plads til Marie i din gruppe? Mette er jo helt væk,” sådan skriver en af brugerne på DRs side på Facebook om X Factor.

LÆS OGSÅ: Stephanie flytter igen. Det er hårdt

Efter den nye dommer, Mette Lindberg, i fredags besluttede, at hun ikke syntes, at 15-årig Marie skulle gå videre i konkurrencen, er de sociale medier gået noget nær amok. Masser af seere er dybt uenige med Mette Lindberg, og mange håber, at Remee som coach for grupperne i årets show vil tage Marie med i en gruppe i sin kategori i stedet for.

Ærgerlig over at ryge ud

-Marie var dygtig, men der var bare andre, der talte tydeligere til mig, forklarer Mette til dr.dk om hvorfor, hun ikke lod Marie få en af de 5 stole i fredags.

Marie selv er selvfølgelig ærgerlig over at være røget ud, men er også glad for den støtte, hun har fået fra seerne.

-Det er jo Mettes beslutning, og hvis hun kunne se noget mere spændende og spirende i de andre, så respekterer jeg selvfølgelig dét valg, siger Marie til dr.dk.

LÆS OGSÅ: Silas, Johannes og Louise arbejder på endnu et regnbuebarn

-I starten var jeg lidt bitter på hende, men sådan har jeg det ikke mere. Lige når man er i situationen, håber man selvfølgelig, at man kommer videre, og bliver ærgerlig, når det ikke sker; men jeg er ikke vred på Mette. Det har stadigvæk været sindssygt sjovt at være med, siger hun og tilføjer, at hun da synes det er ærgerligt at tænke på, at hun kunne være nået længere, hvis hun havde været i en af de andre kategorier.

Støtten har gjort mig mega-glad

Til gengæld glæder hun sig over seernes opbakning.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa venter barn nummer 3

-Det er super, super fedt med al den positive respons, jeg har fået! Det en bekræftelse af, at man er skide sej, og at man godt kan. Det er meget overvældende, og har gjort mig mega glad, siger hun til dr.dk