Silas Holst: Derfor har jeg været så stille

Silas Holst har ikke været så meget fremme med skriverier om sig selv og sin familie på de sociale medier i de sidste måneder. Hans blog er ikke blevet opdateret i lang tid. Derfor har han fået masser af spørgsmål på Instagram og Facebook om, hvorfor han har været så stille. Her er hans svar.

Flere har bekymret spurgt Silas Holst, hvorfor han ikke opdaterede sin blog, eller fortalte om sig selv på Instagram eller Facebook. Det har han ellers altid gjort, men nu har han holdt en pause fra de sociale medier i rigtig lang tid.

-Ska’ li bare selv kunne følge med. Tak for jeres tanker – I er nogle dejlige mennesker, skriver Silas nu på sin blog, hvor han også forklarer lidt nærmere, hvorfor han har været så tavs.

-Nu har jeg på det seneste fået en del henvendelser fra folk der er "utilfredse"/bekymrede med at der er lidt stille omkring mig og mit privatliv på de sociale medier for tiden. Har længe tænkt om jeg egentlig synes jeg burde skrive noget eller ej - da det jo er mit private liv, indleder Silas.

-Men kan også godt forstå at kontrasten måske virker stor.. Så her en lille Update...

LÆS OGSÅ: Silas Holst i sorg: Vi har mistet vores baby

-Der er ingen problemer i vores lille familie. Vi har det alle dejligt – alle sammen, skriver han.

Meget tæt på

Han forklarer desuden, at dokumentaren på Kanal 4 om ham og hans familie, ”Mig, min mand og min kone”, gik rigtig tæt på, og at den til tider krævede en tænkepause.

-Efter vores familie program, som gik meeeeget tæt på har vi haft et (naturligt) behov for at trække stikket lidt og bare være en familie uden at delagtiggøre alle i alt, skriver Silas.

LÆS OGSÅ: Silas støtter Sara Maria

-For tiden nyder vi bare vores familie og vores hjem og jobs.

Ingen skilsmisse under opsejling

Og så er der hensynet til hans datter, Maggie My, der så småt er ved at blive stor

-Grunden til, der ikke er så mange billeder af Maggie, er en meget bevidst tanke pt, da hun er ved at blive stor og tankerne om hvor meget og hvor lidt man deler af hende uden hendes "accept" melder sig hos mig, skriver han, men beroliger sine følgere.

LÆS OGSÅ: Knus til Silas efter premieren: Karina Frimodt tilbage efter kræftoperation

-Så der er intet galt lover jeg, andet end et behov for at nyde min familie lidt uden det kommer på TV. I er dejlige I bekymrer jer, men jeg lover, der er hverken en skilsmisse eller andet dramatisk under opsejling. Kun som sagt en lyst til at nyde min datter og familie. Håber det afmystificerer tingene... Der skal nok komme billeder af Mags og alt andet igen, lover Silas Holst på bloggen.