Fredag d. 22. november 2013 - af Martin Hjort/StarPress Foto: Martin Hjort
Sofie i tårer: Jeg vil savne Allan
Fredag aften blev - til alles store overraskelse - fodboldlegenden Allan Simonsens sidste i Vild med dans. TV 2-chef afviser påstande om snyd med sms-stemmerne.

Det var en kæmpe overraskelse, at Allan Simonsen måtte forlade danseshowet fredag aften. Men hvis det kom bag på hovedpersonen, Allan Simonsen, så skjulte han det godt efter afgørelsen.
- Det er helt fair. Den næste kamp er altid den sværeste, sådan har jeg altid tænkt. Så vi har altid taget én dans ad gangen, sagde han på den meget beskedne måde, han er så kendt for.
- Vi gjorde, hvad vi kunne og det har været en fornøjelse at være med.
Der var ellers langt op til en festlig aften. Fodboldlegende havde tre generationer med i studiet. To døtre, en søster og hans mor på 78 år. Det var første gang, hans mor oplevede sønnen danse live.
Men mens Allan var meget afklaret, var hans partner, Sofie Kruuse, mere berørt af situationen. Tårene begyndte at trille ned af kinderne på den sympatiske aarhusianer, efter showet var slut.
- Når jeg er rørt nu, så er det altså ikke fordi, jeg er ked af, at vi er røget ud. Så er det fordi, jeg kommer til at savne ham der, lød det fra Sofie Kruuse, mens hun pegede over på Allan Simonsen, der kvitterede med et smil og et "i lige måde".
- Jeg er kun en lille smule ked af, at vi ikke skal danse freestyle. Jeg havde helt styr på, hvordan den skulle være, sagde hun.
TV 2: I må ikke se sms-stemmerne
Knap var showet ovre, før påstande om snyd med sms'erne begyndte at sprede sig på de sociale medier, hvor der har været massiv opbakning til fodboldspilleren. Facebookgruppen "Vild med Allan" har eksempelvis knap 65.000 medlemmer - det er næsten dobbelt så mange som den officielle Vild med dans-gruppe. Både her og på det sociale medie twitter føg det med beskyldninger om fusk fra TV 2's side.
TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen er ikke overrasket over, at beskyldningerne dukker op.
- Hvert eneste år har vi oplevet, at der er blevet sået tvivl om afstemningerne. Men giv mig én god grund til, at vi skulle snyde?
Man kunne mene, at det var meget belejliget, at han ryger nu, hvor det er første uge uden omdans?
- Vi snyder naturligvis ikke.
Har I overvejet at lade seerne få sms-stemmerne at se, så de kan se, at der ikke er snydt?
- Nej, det har vi aldrig gjort.
Men ville det ikke være en god måde at lukke spekulationerne på?
- Muligvis, men det har vi ikke tradition for, og TV 2 snyder altså ikke. Vi lever af vores troværdighed.
Populære historie om de kendte
![]() |
Sarona fra Singleliv føler sig forfulgt af eks-kæresten Samuel. Læs historien her >> |
![]() |
Jette fra Mig og min mor har tabt sig 35 kilo efter fedmeoperation. Læs historien her >> |
![]() |
Sandra fra Ekstremt fed kunne ikke holde sit vægttab - nu er hun igen for tyk. Læs hvorfor her >> |
Se alle de 12 par i Vild med Dans 2013 nedenfor