Jul i Lübeck

– Det er først rigtigt jul, når vi når til Lübeck, udbryder Ove Antonsen med julelys i øjnene. Han er rejseleder for Nilles Rejser i Lübeck, og her får du hans tip til byen, der blomstrer ved juletid.

Allerede for 350 år siden blev juletraditionerne i Lübeck nævnt som noget ganske særligt, og det er de stadig. I de sidste 10 år er jeg kørt til Lübeck ved juletid, og hvert besøg er noget helt specielt. Denne klassiske juleby, hvorfra traditionen med julemarkederne stammer, har bevaret mere end bare arkitektur fra sin tid som hansestaden over dem alle.

Julemarked som i gamle dage
Når vi nærmer os november, valfarter folk fra hele Tyskland og Skandinavien til Lübeck for at få den helt særlige julestemning, der kan opleves på julemarkederne i Lübecks hyggelige, krogede gader. Traditionen med julemarkederne er startet i Nordtyskland, og i Lübeck kan den spores tilbage til byens oprindelse som velhavende hansestad.

Lübecks smukke historiske facader
Den smukke silhuet med Lübecks syv kirketårne har siden middelalderen præget øen, som den gamle hansestad ligger på, og end ikke en verdenskrig kunne ændre på det. Som en af kun få byer i Tyskland stod Lübeck næsten intakt efter 2. verdenskrig, og hvor end du færdes i Lübecks historiske centrum i dag, er du omgivet af velbevaret murstensgotik fra middelalderen. Her ligger kirkerne, hospitalet, byporten og rådhuset fra 1200-tallet tæt. De smalle gader, som ved juletid er pyntet med lys og guirlander, danner en stemningsfuld ramme om den klassiske jul.

Læs også: Jul og nytår i Dresden

Hvor marcipanens stammer fra
Den søde julespise, som vi ynder at forme til sjove figurer, har ifølge indbyggerne selv sin oprindelse i Lübeck, hvor den endnu i dag kan ses i hundredevis af farverige formationer i konditoriernes udstillingsvinduer. Prøv den kendte Lübecker Marzipan, som du kan købe i Niedereggers verdensberømte marcipansalon fra 1806 eller smage i caféen ovenpå. Se mere på: niederegger.de

Sjælfuld gudstjeneste ved midnat
Når den sidste rosin på træet er spist og julegaverne pakket op, vil jeg anbefale at gå til julegudstjeneste ved midnat i St. Marien Kirche. Bag denne smukke domkirkes tykke middelaldermure opstår en stemningsfuld og sælsom atmosfære, som jeg selv ser frem til at opleve. Der afholdes også julegudstjenester om eftermiddagen gennem hele december i alle de smukke, gamle kirker i Lübecks indre by.

Du kan også opleve Lübecks julemarkeder
2 eller 3 dage fra 1.245 kr.
Rejsen inkluderer:
●4-stjernet bus med Wi-Fi
●1 eller 2 overnatninger på centralt hotel
●Morgenbuffet alle dage
●Forplejning på ud- og hjemrejse
●Dansk rejseleder
Afrejse i november og december

Juleaften i Lübeck
4 dage - 3.585 kr.
Rejsen inkluderer:
●4-stjernet bus m. Wi-Fi
●3 overnatninger på centralt hotel
●Morgenbuffet alle dage
●2 x lækker julebuffet
●Forplejning på ud- og hjemrejse
●Dansk rejseleder
Afrejse den 23. december – 26. december

Du kan også kontakte Nilles Rejser på tlf: 70 21 60 22.

Læs også: Oplev oktoberfest og julemarkeder i Bremen