Nordtysklands største julemarked

Varmen spreder sig helt ud i fingerspidserne, mens jeg spadserer ned ad hovedstrøget Kröpeliner Strasse, hvor julemarkedsboder på begge sider af gaden lokker med krydrede dufte og glimtende pynt. Her i den gamle bykerne i Rostock er det svært at sige, hvor ét julemarked begynder, og et andet slutter.

Når vi kommer til slutningen af november, er byen som forvandlet med julelys i guirlander over gaderne, dekorationer i gadelamperne og tætte rækker af julemarkedsboder hele vejen fra havnekajen ind på hovedstrøget og ud i sidegaderne. For sådan en som mig, der elsker alt, der har med jul at gøre, er det intet mindre end fantastisk. Piben ville dog sikkert få en anden lyd, hvis jeg skulle være her længere end en dag.

For en måned om året befinder Rostocks lokalbefolkning sig midt i Nordtysklands største julemarked. Det må trods alt indimellem blive for meget for selv den gladeste julegris, ikke at det virker sådan lige nu, hvor der skåles på livet løs omkring mig i malede keramikkrus. 

Pragtfuld pingvin

I virkeligheden er der tale om flere forskellige julemarkeder, der har vokset sig større og større, indtil de til sidst er smeltet sammen til ét stort.

I centrum for det hele er Neuer Markt, som mest af alt minder om en lille forlystelsespark. Alene her på pladsen er der opstillet over 300 boder med mad og håndværk foruden karrusel, pariserhjul og musikscene med liveband. I Rostock gør de ikke noget halvt.

Og noget tyder på, at jeg får brug for et juletræ med ekstra mange grene i år, for især boderne med julekugler er svære at forlade tomhændet. Kugler i alle tænkelige former og farver samt vist hele dyreriget findes her, og jeg falder i svime over en miniaturepingvin, som jeg pludselig ikke kan forestille mig at leve uden.

Da den er blevet pakket nænsomt ind i silkepapir og gemt godt i min taske, tør jeg bevæge mig videre gennem trængslen af julemarkedsgæster, som bliver større i takt med, at solen går ned.

Som jeg baner mig vej gennem menneskemængden, er hvert andet ord, jeg hører i forbifarten, dansk – jeg er tydeligvis ikke den eneste, der har fået den idé at hente lidt julestemning i det tyske.

Som i gamle dage

På spadsereturen gennem det historiske centrum står det klart, at Rostock har spillet en betydelig rolle i det gamle hanseforbund. Prægtige middelalderhuse, der har tilhørt forbundets spidser, og smukke kirker, der vidner om byens storhedstid, er bevaret. Heriblandt Mariekirken, som stod færdig i 1265, og som næsten 800 år senere undgik bomberne under 2. verdenskrig.

Jeg drejer ad den befærdede Kröpeliner Strasse og befinder mig pludselig ved indgangen til den gamle klosterhave, hvor der ikke holdes jul som i gamle dage, men som i meget, meget gamle dage. Her er det historiske julemarked, og jeg er som sendt tilbage til det herrens år 1251, hvor Rostock blev medlem af hanseforbundet. I smedjen står smeden og hamrer på et stykke rødglødende metal, der skal blive til en lansespids, imens en kvinde lidt derfra spinder klumpet fåreuld til garn. De er naturligvis alle klædt på, som om de netop er trådt ud af middelalderen, og i ølteltet på det improviserede torv står en lille flok, som sagtens kunne være Robin Hoods lystige svende. Lystige er de i hvert fald. Selv får jeg en kop varm cider, som serveres i lerkrus – meget autentisk.