Rejs til den smukke Amalfikyst

Med citronlunde, fiskerlejer og bjerglandsbyer som perler på en snor er der ikke noget at sige til, at den snoede vej langs Amalfikysten i Italien kaldes for verdens smukkeste. Tag med, når Igor Mouro, rejseleder for Kulturrejser Europa, fortæller om livet på en bjergskråning.

 

Rejseleder i Amalfi for Kulturrejser Europa, Igor Mouro, 51 år, fra København

Rejs til Amalfi

Intet kunne have forberedt mig på det storslåede syn, der mødte mig, første gang jeg kørte fra lufthavnen i Napoli og kom ud på den anden side af det bjergpas, der fører ned til Amalfikysten. Hele kysten er på Unescos Verdensarvsliste, og i mange år kunne Amalfikysten kun nås fra havet.

Langs hele vejen dyrkes den lokale citronsort på terrasser, der er forbundet af trappestiger og hugget ind i bjergsidens hvide kalkvæg.

Jeg får et sus i maven af at vandre på Amalfikystens mange små bjergstier og elsker at besøge de små landsbyer, der nærmest hænger direkte på klippen.

Kunstnernes paradis

Amalfi kan smykke sig af at være stedet, hvor Henrik Ibsen i 1879 skrev dramaet Et dukkehjem – blot to år inden komponisten Richard Wagner slog sig ned der. Også H.C. Andersen fandt Amalfi så betagende, at han en overgang boede der. Bugten ved Amalfi og Vinstue i Ravello er to af P.S. Krøyers mest berømte værker, og som titlerne antyder, besøgte han på sin bryllupsrejse med Marie Krøyer flere byer på kysten.

Vil du til Amalfi? Læs om alle Kulturrejser Europas rejser til Amalfi her!

Masser af citroner

Den næringsrige vulkanjord fra Vesuv har gjort området velegnet til dyrkning af citroner i tusindvis af år, og ligesom kastanje-, figen- og johannesbrødtræer vokser citrontræerne overalt på bjergsiderne langs Amalfis kyststrækning. Citrusfrugter indgår i alle gamle egnsretter, og friskpresset citronjuice skulle efter sigende hjælpe på alt lige fra halsbrand til slidgigt!

Læs også: Rejs til La Palma og oplev den eventyrlige natur

Velsignede kager

I Minori, en lille by uden for Maiori, ligger det himmelske konditori Sal De Riso, hvor du får den bedste citronkage på hele kyststrækningen. Folk kommer hele vejen fra Rom for at smage kagerne, der har fået en ganske særlig behandling.

For et par år siden blev konditoriet udnævnt til det, der svarer til kongelig hofleverandør – nemlig leverandør til Vatikanet – og fik i den forbindelse besøg af paven, som velsignede konditoriet og alle de kager, det i fremtiden måtte bage.

Rejs til Amalfi

Kulturrejser Europa tilbyder flere forskellige pakkerejser til Amalfi med fly til Napoli, gode hoteller, spændende udflugter, dansktalende rejseleder og meget mere.