Sex- og samlivsbrevkassen: Forelsket i en gift mand

Hvordan håndterer man bedst situationen, når man er blevet forelsket i en gift mand? Skal man bede ham om at forlade konen? Læs svaret fra sex- og samlivsekspert Helle Hartz her.

Sex- og samlivsbrevkassen: Forelsket i en gift mand

Forelsket i en gift mand

Jeg har et problem, som jeg håber du kan hjælpe mig med. Jeg er i starten af 30’erne og har været single nogle år. For et stykke tid siden mødte jeg en mand, der er omkring de 40, og vi blev stormende forelsket. Men så fandt jeg ud af, at han er gift og har børn. Sikke en overraskelse. Vi er dog blevet ved med at se hinanden. Han siger, at han vil forlade sin kone og flytte sammen med mig, men jeg har sagt til ham, at jeg synes kan skal vente, for jeg synes ikke, det er fedt at være den, der bryder et ægteskab op. Jeg har da også tænkt over, hvordan det ville være at skulle bo sammen med hans børn (de er hhv. 7 og 9 år) og de er der jo mange år endnu. Jeg er virkelig forvirret. Jeg er jo forelsket i manden, men havde ikke lige set det her scenario for mig. Hvad synes du jeg skal gøre?

Hilsen Elskerinden

Prøv også: Tilfreds dig selv med sexlegetøj - find det her

Kære Elskerinden

Ja, nogle gange tager livet nogle drejninger, man ikke lige havde set komme. Han har øjensynligt været god til at skjule det, da jeg fornemmer, at der åbenbart er gået noget tid, før du opdagede det. Det synes jeg er lidt mistænkeligt, og jeg kan ikke lade være med at tænke, om han har flere overraskelser oppe i ærmet. Blot en tanke.

Når det er sagt, så er der to ting, der falder mig ind i din situation. Den ene er dine tanker og følelser, og det andet er denne her mands ansvar, og de to ting skal du skille ad. Hvad manden vil gøre med sit ægteskab, er helt og holdent hans beslutning og ansvar, og ikke noget du skal tage på dig. Hvis han beslutter at gå fra sin kone, må det være sådan, uanset om I to så kan få det til at fungere eller ej. Og hvis det så ikke holder mellem jer, så er det ikke dit ansvar, at han blev skilt. Det synes jeg er vigtigt, at du husker.

Men du har selvfølgelig ansvar for dine egne tanker og beslutninger. Derfor skal du også meget nøje overveje, om du har lyst til at bo sammen med ham og hans børn. I kunne jo starte med at bo hver for sig, så han både kan ”akklimatisere”, og I kan lære at finde hinanden stille og roligt og inddrage børnene lige så gelinde. Og som du også selv skriver, så forsvinder de her børn ikke ud af hans liv lige foreløbigt, og de vil nok altid være hans nummer et.

Du skal nok også tage en snak med ham om, om han vil have flere børn, da jeg forestiller mig, at du måske gerne selv vil have en enkelt eller to? Men jeg tror samtidig fuldt og fast på, at kærlighed kan overvinde, om ikke alt, så det meste. Hvis I elsker hinanden (og det også ligefrem viser sig, at det er nogle søde unger han har), så vil I jo være stærke sammen. Kommunikation er jo alfa og omega i et forhold, så jeg synes, du skal tage en åben snak med ham, hvor du vender dine tanker og bekymringer, så I sammen kan forventningsafstemme og eventuelt lægge fremtidsplaner sammen. Held og lykke med det.

De bedste hilsener Helle