Det pokkers parforhold: Er porno ok?

En læser har skrevet ind, fordi hendes mand ser meget porno. Hun føler sig ikke god nok, og hun har blandt andet gået i terapi på grund af det. Alligevel fortsætter hendes mand med at se porno. Læs hele dilemmaet i artiklen, og hør hvad sexolog Sara Skaarup og parterapeut Thomas Fris svarer i podcasten.

I dette afsnit af Ude og Hjemmes podcast "Det pokkers parforhold" har vært, Helle Hartz, besøg af sexolog Sara Skaarup og parterapeut Thomas Friis. De svarer på et spørgsmål fra en læser, hvis mand ser meget porno. Hun føler sig ikke god nok, og de savner intimitet sammen.

Brevet fra læseren lyder sådan: 
Vi er et ægtepar, der har været sammen i over 25 år, og gennem alle årene har porno været et problem. Hver gang jeg har opdaget min mands massive pornoforbrug, har vi talt om det. I mange år havde jeg en skyldfølelse over, at jeg ikke var god nok, køn nok osv. Jeg er gået i terpai med det, og jeg mener, at jeg nu har lagt skyldfølelsen bag mig. Hver gang vi har talt om det, har vi lavet aftaler om det videre forløb, men hver gang har han brudt dem. Han har benyttet et hvert tænkeligt øjeblik til at se på porno, købe flere pornofilm osv. Samtidig har vores samliv været præget af manglende nærvær og sparsom sex og forklaringer på episoder, der er så usle, at jeg bringes ud af kurs og mister fokus på at få et samliv op at køre. Hvad jeg kan læse mig frem til om pornomisbrug, så er det, at ligegyldig hvad jeg gør eller siger, hvilke aftaler der laves, så kan jeg aldrig nå min mand, der hvor han er. Selv siger han, at han søger det, han ikke kan opnå i det virkelige sexliv i pornoen. Jeg mener, at det er svært at arbejde på at få et parforhold og et sexliv til at fungere, når han uden forpligtelser, indsats, skyldfølelse eller noget andet, kan få det lige som han har lyst til. 

Hør panelets svar i podcasten her: 

Panelet giver også gode råd til en kvinde, der tænder på dominans, og som skammer sig over det. Er hun virkelig den eneste, der har det sådan?

Hvordan får du fat i vores podcast? 

Hvis du vil høre vores podcast på din mobil eller tablet skal du:

1: Gå ind på iTunes eller hent appen Podcasts på din smartphone. 
2: Søg på ”Skru op for sex”, vælg det afsnit du gerne vil høre og klik afspil.
3: Husk at abonnér på Ude og Hjemmes podcast "Skru op for sex" – så får du besked, når der er kommet et nyt afsnit.