Jeg og min mand har to små børn på 1 og 3 år. Alt er rigtig godt i vores liv, bortset fra at vi er så trætte og aldrig har tid til hinanden.
Måske er det et luksusproblem, men jeg vil stadig gerne have nogle råd.
Vi ønskede begge børn og elsker dem selvfølgelig, men det har været meget hårdt, fordi den lille har været meget syg og vi var i en periode på længerevarende ophold på hospitalet.
Vi har aldrig været i stand til at overlade børnene til nogle andre, ikke engang bedsteforældrene.
Når jeg ser på os udefra, ser jeg et par, med tomme, trætte øjne, der nærmest har givet op.
Nu er det heldigvis blevet bedre med vores børns helbred, men jeg savner noget nærvær og overskud til min mand, og jeg tror, min mand har det på samme måde.
Hvad skal vi gøre?

Question

Jeg og min mand har to små børn på 1 og 3 år. Alt er rigtig godt i vores liv, bortset fra at vi er så trætte og aldrig har tid til hinanden.

Måske er det et luksusproblem, men jeg vil stadig gerne have nogle råd.

Vi ønskede begge børn og elsker dem selvfølgelig, men det har været meget hårdt, fordi den lille har været meget syg og vi var i en periode på længerevarende ophold på hospitalet.

Vi har aldrig været i stand til at overlade børnene til nogle andre, ikke engang bedsteforældrene.

Når jeg ser på os udefra, ser jeg et par, med tomme, trætte øjne, der nærmest har givet op.

Nu er det heldigvis blevet bedre med vores børns helbred, men jeg savner noget nærvær og overskud til min mand, og jeg tror, min mand har det på samme måde.

Hvad skal vi gøre?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Det er bestemt ikke et luksusproblem, men et meget relevant spørgsmål, som jeg hører tit.

At have små børn, der er meget syge, er ofte rigtig hårdt for parforholdet, og der er mange, der ikke kommer igennem de hårdeste spædbarnsår uden at gå fra hinanden.

Det er nemlig vigtigt at have tid til hinanden, tid til at sove ud og tid til at være væk fra deres små børn – både i den periode, men også i det hele taget.

Du skal simpelthen begynde at træne at blive mere adskilt fra børnene, selv om det kan føles svært, for ellers kommer du/I ikke ud af jeres trummerum.

Giv børnene og deres bedsteforældre tid til at lære hinanden at kende, f.eks. bare ved et par simple gåture, spise aftensmad sammen med dem, tag dem med i svømmehallen el. lignende.

Jeg tror, du vil opleve, at dine børn vil elske det, og så kan I øve jer i, at de prøver at sove sammen med bedsteforældrene – i kan starte med, at det foregår hjemme hos jer selv, og når børnene er blevet trygge ved det, kan de jo overnatte hos dem i stedet. Og alle disse små pauser vil være her, hvor du og din mand både kan få hvilet ud og genfinde hinanden igen.

Se det ikke som luksus, men som en investering i dit forhold, så I forhåbentlig bliver sammen mange år endnu.

Held og lykke med det.

Småbørnsmor: Når jeg ser på os udefra, ser jeg et par med tomme øjne, der har givet op

Kæresten er ikke parat til børn: Kan jeg tillade mig at snyde med præventionen?

Kære Den længelsesfulde

Flere svar

Efter 6 år med samme mand har jeg svært ved at være intim med ham

Jeg føler mig fanget i vores hjem

Jeg har kysset med min kollega: Skal jeg sige det til min mand?

Storbypige har mødt en stille type: Jeg tror, min fortid skræmmer ham

Mor til tre: Jeg er gravid, men tror ikke jeg kan klare flere børn

Forelsket i en mand for 15 år siden: Jeg kan ikke glemme ham

Jeg prøver at tilgive, at han var utro med en kollega: Nu skal han til firmafest

Min kone har haft brystkræft og er blevet fjern: Jeg savner min kone

Mest læste

Ine var medafhængig til Adeels misbrug

Min far blev tævet ihjel

To dumme glas vin

Kræver ægtefællebidrag af sin eksmand: Nægter at gå ned i levestandard

Vores søns arv skal ikke bruges på at betale hans gæld til staten