Sex- og samlivsbrevkassen: Kønsbehåring eller ej?

En læser i den modne alder skal til at date igen. Nu er hun i tvivl om, om hun skal trimme sig forneden. Se, hvad sex- og samlivseksperten Helle Hartz svarer hende her.

Hår eller ej
Jeg er næsten lige gået fra min kæreste gennem 18 år, og det har været hårdt, men den rigtige beslutning, og nu er jeg klar til at begynde at date igen. Jeg er 46 år, og det er jo efterhånden ved at være en del år siden jeg sidst har skullet tænke over sådan noget som at gøre sig lækker over for en mand på den måde. Og så er jeg kommet til at tænke på, at dengang jeg mødte min ekskæreste, var det ikke problem med kønsbehåring. Vi talte aldrig om det, og vi fjernede ikke noget. Men jeg har jo fulgt med på sidelinjen om udviklingen inden for kønsbehåring, og jeg kan jo se, at tendensen i dag er, at kvinder enten skal være helt glatte eller i det mindste trimme sig forneden. Og jeg tænker, at hvis jeg møder en ny mand og vi skal i seng med hinanden, vil han måske have en forventning om, at jeg er mere eller mindre bar dernede. Men jeg er ikke helt sikker på, om jeg har lyst til at fjerne noget. Hvad tænker du om det?
Kh Birgitte

 

Kære Birgitte
Kønsbehåring – eller manglen på samme – deler vandene. Nogle er tilhængere af at man fjerner det meste eller hele dusken, andre er til at ”lade skægget stå”. Jeg tror, noget af det er et generationsspørgsmål. I de sidste ca. 15-20 år har der været meget fokus på det, og de unge i dag er vokset op med et ideal om, at sparsom eller ingen behåring er det lækreste. Nogle vil ligefrem sige, at de er decideret hårforskrækkede, og det gælder både kønsbehåring såvel som al mulig anden behåring på kroppen. Som du selv skriver, er det ikke noget du eller din ekskæreste har set som et problem eller noget ulækkert, og sådan tror jeg de fleste fra omkring 40’års alderen og opefter har det. Ser man lidt mere faktuelt på tingene, så har vi kønsbehåring af en helt praktisk årsag, nemlig at den beskytter os mod urenheder og andre ubehageligheder, vi kan være uheldige at komme i kontakt med.

Mange læger og skønhedssaloner, der afhjælper folk med deres behåring i form af f.eks. voksbehandlinger osv. fortæller også, at antallet af folk med problemer som indgroede hår, der kan udvikle sig til bylder, skægpest, knopper, kløe og rødmen i det område, er steget markant inden for de sidste 10 år, fordi de får fjernet hårene i det område. En helt tredje betragtning på emnet er, at nogle mener, at man kan komme til at lugte lidt surt dernede hurtigere, fordi området er lukket inde i løbet af dagen, og vi alle en gang imellem sveder i det område eller udskiller diverse sekreter, der kan hænge som en let odeur i hårene. Jeg synes, det må være op til den enkelte at beslutte, hvor meget eller lidt hår man har lyst til at have i det område. Hvis du møder en ny partner, kan du jo også ret hurtigt lure, hvor han placerer sig i forhold til hårmængde, når I er sammen første gang – både ud fra hans egen behåring, og hvad han evt. måtte give udtryk for, når du smider trusserne. Hvis du har valgt at beholde busken, og han giver udtryk for, at han er til mindre behåring, ja, så kan I jo gøre det til et lille fælles projekt at ”hjælpe dig af” med sagerne i form af en lille fræk intimbarbering som forspil, hvis det alligevel ikke betyder så meget for dig. Og ellers må I finde en gylden middelvej, som kan gøre begge glade. Jeg håber det har kastet lidt lys over sagerne.
De bedste hilsener Helle 

Læs også: Jeg er i tvivl, om jeg skal blive steriliseret