Jeg tænder på numser

- og her er der ikke tale om analsex, men om at slikke i numsen. Er det ok at gøre det, spørger en læser. Se svaret fra vores sex- og samlivsekspert Helle Hartz her.

Jeg skal spørge dig om noget, som jeg synes er lidt flovt, men jeg håber du forstår. Jeg har været sammen med min kæreste i snart 3 år og vi har et dejligt sexliv, hvor vi også har prøvet at eksperimentere lidt med f.eks. let bondage, en tur i swingerklub osv. Jeg har altid været meget glad for numser, især hendes, og jeg elsker at røre ved den, klappe den og kysse den. Og jeg føler mig meget tiltrukket af hendes bagerste hul, men har aldrig rigtig nærmet mig det område, da jeg ikke ved, hvordan jeg helt skal gribe det an. 

Jeg har ikke umiddelbart lyst til analsex, men jeg har lyst til at slikke hende der. Og så er det jeg er i tvivl om, om det er ok? Og hvad med hygiejnen?
Hilsen M.K.

Kære M.K.
Hvor er det dejligt at høre, at du og din kæreste har et lystfuldt og legende sexliv, hvor I prøver nogle forskellige ting af. Det er slet ikke flovt at synes godt om numser, og jeg tror, at din kæreste ville blive glad og stolt, hvis hun vidste, hvor dejlig du synes hendes er. At bevæge sig om i det område kræver, som du også skriver, at man er ekstra opmærksom på hygiejnen. Hvis man har lyst til at udforske det at slikke sin partner bagi (det hedder også rimming), kan man bruge det der hedder slikkelapper, som er lidt ligesom en serviet lavet i meget tynd silikone, som man kan lægge mellem sin tunge og åbningen, så man er beskyttet for eventuelle bakterier, men samtidig kan stimulere området. Du kan købe dem i flere webshops.

Du kan også være kreativ og lave dem selv, ved blot at bruge almindelig husholdningsfilm, som du klipper til. Og brug gerne lidt glidecreme på indersiden, da det øger følsomheden hos modtageren. Du behøver dog ikke bruge dem, hvis du hellere vil have direkte kontakt med hende. I skal bare sørge for, at hun er nyvasket, da det vil være en bedre oplevelse for jer begge. Det kan godt være en grænseoverskridende ting for den der bliver slikket, så jeg synes du skal snakke med din kæreste om det, før du ”går ombord”, og fortæller hende, hvor meget du tænder på det, og om I skulle give det et forsøg. Hvis hun er med på ideen, er jeg sikker på, at I får en fræk og dejlig oplevelse ud af det. Held og lykke med det.
De bedste hilsener Helle

Læs også: Hun vil ikke eksperimentere i sengen