Jeg har været min mand utro

Rie har været sin mand utro med en arbejdskollega. Nu er hun forvirret og tænker meget på ham og ved ikke, om hun skal gå til bekendelse over for sin mand. Læs Ude og Hjemmes brevkasseredaktør Helle Hartz' råd til hende her.

Til vores årlige sommerfest på mit arbejde røg jeg i fælden og kom til at være sammen med en kollega. Vi har altid haft et godt øje til hinanden, men jeg troede bestemt ikke, det ville være noget, jeg ville handle på. Men når sprutten går ind, har fornuften det jo med at gå af fløjten, og vi endte på et afsidesliggende kontor, hvor vi havde sex.

Problemet er, at jeg er gift med en dejlig mand, som jeg elsker overalt på jorden. Jeg er også stadig helt paf over, at jeg kunne finde på at være min mand utro. For jeg har bestemt ikke noget at klage over på hjemmefronten. Jeg er fuldt ud tilfredsstillet med min mand – han er en dejlig og hensynsfuld elsker, og vi eksperimenterer og har det godt sammen i sengen. Men problemet er, at jeg ikke kan lade være med at tænke på min kollega fra festen. Det er endnu sværere at glemme hændelsen, da vi en gang imellem støder på hinanden på trappen eller i kantinen. Der er ikke noget pinligt ved det – vi lader som om, ingenting er hændt. Men inden i mig kilder det helt ned i storetåen, når vi mødes, og jeg henføres til de frække ting, vi gjorde på kontoret den nat. Og jeg fantaserer ofte om ham, når jeg onanerer.

Nu er det over en måned siden, vi var sammen. Det burde være ude af mit system nu, ikke? Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om jeg skal gå til bekendelse og fortælle min mand om det, for jeg føler mig frygtelig skyldig. Jeg er også bange for at såre ham unødigt. Uanset hvad, har jeg ikke tænkt mig at “gentage succesen” med min kollega. Så mit problem er egentlig todelt: Jeg er dels bekymret for, hvorfor oplevelsen med min kollega bliver ved med at spøge, når jeg er tilfreds i mit ægteskab. Og så er jeg i tvivl om, om jeg skal fortælle min mand om det. Har du nogle gode råd til en synder som mig?

Med venlig hilsen Rie

 

Kære Rie

Hvis du var røget i gryden i en brandert med en fuldstændig ligegyldig mand, som du bagefter ikke ville skænke en tanke, ville jeg mene, at episoden ikke var værd at nævne over for din mand. Når man angrer og har trang til at lette sit hjerte, er det som oftest af egoistiske grunde og man håber samtidig, at den anden vil forstå og tilgive, så man kan slippe af med den tyngende sorte samvittighed. Men sådan går det sjældent.

Den sorg og smerte, som utroskab oftest forvolder, kommer tit som et chok for den anden part, som med ét mister tilliden til dig og trygheden i jeres forhold. Selvfølgelig skal man være ærlige over for hinanden og fortælle sandheden, hvis den anden spørger (og så skal spørgeren huske, om man virkelig vil høre sandheden), men nogle gange skal man også tænke på vigtigheden af det i forhold til konsekvenserne. Hvis du havde fortsat utroskaben efter sommerfesten med gentagne sidespring, ville jeg ikke være i tvivl om, at jeg synes du skulle lægge kortene på bordet. Men dit lille sidespring er sådan lidt i en gråzone. På den ene side mener du, at det er overstået, men på den anden side spøger han stadig lidt. Kunne du prøve at få ham ud af dit system ved f.eks. fremover at prøve at undgå at møde ham på arbejdet? Helt radikalt overveje at skifte job?

Du kunne også spørge dig selv, hvad du ville ønske din mand gjorde, hvis situation havde været omvendt? Du må ransage dine følelser og finde ud af, hvad der kan være en trang til at blive tilgivet og hvad der handler om at arbejde seriøst for dit parforhold og kærligheden til din mand. Jeg håber du finder svaret og jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

De bedste hilsener Helle

Læs også: Han knuste mit hjerte