Skæbner

10 år efter chokket: Kæmpe hæder til lykkelig Birthe Kjær

24. januar 2016 Foto: Fl. Jeppesen - Af Kristian Bo Eriksen
I oktober 2005 kunne det hele have været slut for Birthe Kjær. Midt under træningen til Vild med Dans, blev hun ramt af en blodprop i hjertet, og kun fordi hun fik hurtig hjælp, reddede hun livet. I går, lørdag, var det hele heldigvis meget anderledes. Da vandt Birthe Kjær hæderen som Årets Kvindelige Solist ved Dansktop Prisen 2016 i Herning.

-Tusind tak til alle, der bakker op om dansktopmusikken, sagde en glad Birthe Kjær ifølge BILLED-BLADET, da hun fik overrakt prisen som Årets Kvindelige Solist ved Dansktop Prisen 2016 i Herning.

Dansktop Prisen 2016 blev arrangeret af ugebladet Familie Journal og tv-stationen DK4, og det var da også Familie Journals chefredaktør, Anette Kokholm, og tv-værten Ole Stephensen, der var værter ved det underholdende show.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Rachel fra Årgang 0: Sådan er min familie

Men for godt 10 år siden var det hele ved at slutte for den populære sangerinde. Under træningen til Vild med Dans, blev Birthe ramt af en blodprop, mens hun og hendes dansepartner, Bo Loft, var ved at lære den dans, de skulle danse i 6. afsnit af dansekonkurrencen i oktober 2005

Fik hjertestop i ambulancen

–Det kom som et chok. Jeg fik ondt og blev forpustet og fik det bare dårligt. Bo ringede 112. Jeg blev kørt til Bispebjerg – og videre til Rigshospitalet. Det var tæt på, for jeg fik hjertestop i ambulancen, fortalte hun nogle år senere til Ude og Hjemme.

LÆS OGSÅ: 1 år efter: Måtte vælge mellem sin Downs-søn og sin kone

Lige da det skete, var Birthe selv ikke klar over hvor alvorligt det hele var, og det var kun fordi Bo Loft ringede så tidligt efter en ambulance, at hun overhovedet klarede det med livet i behold. For uden den hurtige hjælp af redderne i ambulancen, kunne det være gået helt galt.

Årets nye talent

Birthe Kjær har altid levet sundt og fornuftigt, og da blodproppen ramte, opgave hun desuden sine cigaretter og hun har lige siden passet endnu bedre på sig selv.

Heldigvis er det dog siden blevet til mange ture i den knaldrøde gummibåd og til bal uden trusser, som to af hendes største hit handler om.

LÆS OGSÅ: Vennernes fantastiske dans får bruden i tårer

Og helt fortjent var det da også Birthe Kjær, der kunne modtage prisen som årets kvindelige solist. Foruden prisen til Birthe Kjær, vandt Peter Vesth prisen som årets mandlige solist, mens Keld Heick vandt en ærespris, og Kandis vandt både prisen for årets dansktopgruppe samt for årets album.

Endelig vandt Tobias Ahnfelt-Rønne og Kristoffer som gruppen Dansvingerne prisen som årets dansktop-talent.

Sponsoreret indhold