16-årig blev lykkelig som mor

Blev mobbet i skolen

I hele to år var Christina blevet hjemme fra skole. Hun var 13 år, da hun begyndte at pjække. I 7. klasse måtte hun tage hjem i frikvarterene, og det gjorde hun. Så slap hun for at gå alene rundt i skolegården og føle sig alene i verden. Hun havde ingen venner, og hun følte sig mobbet og holdt udenfor i klassen.

Til sidst blev Christina bare væk fra skolen. Hun blev liggende i sin seng om morgenen, og når hendes mor Pia forsøgte at få sin datter op og ud ad døren, vendte hun blot ryggen til og trak dynen længere op over hovedet.

Læs også: Lisette skal lære at være mor. Barndommen på børnehjem gør det svært at være mor.

-Det var frygteligt at se min datter så modløs. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kontaktede min læge, kommunen og Varmværket- et sted, der tager sig af unge med problemer, men ingen kunne hjælpe. Christina lå bare i sin seng og ville ikke sige noget, fortæller 48-årige Pia Nyrup fra Glostrup.

Skar i sig selv

I smug skar Christina sig i armene. Hun brugte glasskår fra drikkeglas, hun smadrede, uden at Pia opdagede det. Mor og datter talte ikke sammen. Christina var trist og tavs. De to havde aldrig haft et særlig nært forhold.

Da Pia en dag opdagede arrene på sin datters arme, blev hun alvorligt bange for, hvad hendes datter mon kunne finde på. Men Pia kunne stadig ikke få hjælp udefra. Lægen forsøgte at indlægge Christina på en psykiatrisk afdeling, men der mente man ikke, at den selvskadende unge pige var syg nok.

-Jeg tænkte på selvmord, fordi jeg var så ensom. Når jeg skar i min hud, kunne jeg glemme mine triste tanker, så længe det gjorde ondt. Jeg følte ikke, at jeg var noget værd, eller at nogen bekymrede sig om mig. Der var ingen, som ringede eller skrev. Ikke engang lærerne fra skolen. Det første år talte jeg ikke med nogen. Men efter et år begyndte jeg at skrive lidt sammen med andre på facebook og skype. Efter to år, kunne jeg ikke ligge ned længere, selv om jeg stadig var trist, fortæller 17-årige Christina Gigi Nyrup fra Valby.

Graviditet blev Christinas redning

Som 15-årig rejste Christina sig fra sin seng og kom endelig lidt ud. Hun ville ikke tilbage i skole, og da hun var gammel nok til at arbejde fik Hun et job hos Dominos pizza. Kort tid efter fik hun en ny kollega. De to blev kærester. Det var ikke en stormende forelskelse, og det stoppede allerede efter tre måneder. Der var Christina blevet gravid.

-Jeg vidste godt, at Christina havde haft kærester og at hun havde sex. Men vi talte ikke rigtig om det. Det var bare sådan noget, som en mor kan fornemme. Christina havde sin første kæreste som 13-årig. Hun havde travlt med at blive voksen, siden hun var ganske lille, siger Pia. Christina giver sin mor ret.

Var altid sur og på tværs

-Jeg var et besværligt barn. Hvis jeg ikke fik min vilje, råbte og skreg jeg. Jeg kastede med ting og ødelagde ting. Vi havde et meget anspændt forhold, mor og jeg. Men det anspændte stoppede, da jeg fortalte hende, at jeg var gravid, og hun ikke blev sur. Jeg havde været bange for at blive helt alene med barnet. Vi talte længe om mine muligheder, og mor sagde, at hun ville støtte mig uanset hvad - også hvis jeg valgte at beholde mit barn. Da hun havde sagt det, var jeg ikke længere i tvivl. Jeg ville ikke have en abort. Tænk hvis jeg ville fortryde det resten af mig liv, siger Christina.

Med maven voksede Christinas humør

Mens hendes mave voksede, steg den unge piges humør. Christina og hendes mor havde pludselig ingen problemer. De kunne tale om alt, og Pia var glad for at se, hvordan hendes gravide datter blomstrede op. Humørsvingningerne og temperamentet var væk. Christina virkede rolig og tilfreds. Hun glædede sig til at blive mor, men hun var også bange for at føde.

Læs også: 13-årige Angelica nægtede senabort

-Jeg turde ikke at fortælle meget mere end, at det gør ondt at føde. Jeg ville ikke give hende falske forhåbninger, men hun klarede det bedre end jeg, og jeg har født tre børn, fortæller Pia, der udover Christina er mor til Christinas storebror og lillesøster. Alle tre børn er vokset op hos Pia, som var alene med dem. Christina var ikke som sine søskende.

-Det har været en kamp imellem os, siden hun var 6 år. Først nu er den kamp slut. Det er som om, Christina først blev glad, da hun blev mor, forklarer Pia.

Foto: Her er Christina med Liam på armen og sin mor Pia. De to er meget tætte i dag.

Christinas søn Liam er otte måneder. Snart starter han i vuggestue, og så vil Christina tilbage på skolebænken. Hun stoppede i 7.klasse. Nu vil hun tage 9. Klasse på VUC, og hun får støtte fra sit kollegie -Alexandrakollegiet. Det eneste af sin slags i Danmark, hvor unge mødre kan bo og få praktisk hjælp og vejledning, mens de tager en uddannelse.

-Jeg var skoletræt, før jeg blev mor. Men nu tænker jeg ikke på mig selv længere. Jeg er nød til at tage mig sammen og få en uddannelse for Liams skyld. Han skal have de bedste vilkår, og nu glæder jeg mig til at komme i gang. Han betyder alt for mig, og han har løftet mig op. Det er Liams skyld, at jeg igen har fået lyst til livet. Så snart jeg opdagede min graviditet, havde jeg noget at leve for og en grund til at tage mig sammen. Før tænkte jeg, at det jo kun gik ud over mig selv, og nu tænker jeg mest på mit Liams bedste, fortæller Christina.

Læs også: 14-årig piges bøn: Lad mig beholde min søn

Christina besøger sin mor hver weekend, og de to taler sammen i telefon hver dag. Christina flyttede på kollegiet en måned før termin, og selv om den unge mor havde glædet sig til at få sit eget, var det alligevel hårdt at flytte så langt væk fra sin mor. Pia har rådet sin datter til at lukke ørerne, når kvinder i alle aldre stopper hende på gaden og vil vide, hvor gammel hun er.

-Jeg bliver stadig målløs hver gang, selv om jeg har oplevet det så tit. De kan finde på at sige mange sårende ting, når jeg svarer, at jeg er 17 år. Så nu er jeg begyndt at sige, at jeg er 22 i stedet. Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk har så mange fordomme overfor unge mødre. Det er vel ligegyldigt om man er 16 eller 26. Følelserne for ens barn er stadig de samme, og man er ikke nødvendigvis en dårligere mor, fordi man er ung. Men det er der desværre mange, der mener, siger Christina.

Det er heldigvis ikke holdningen på den unge mors kollegium. Med den rette støtte og vejledning kan de unge mødre komme lige så langt i livet, som kvinder, der allerede havde uddannelse og job, da de blev mødre. Det handler om at tro på sine egne evner, og det gør Christina. Liam har givet hende troen på, at hun kan opnå alt, hvad hun sætter sig for. Og der er intet hun ikke vil gøre for sin søn og deres fælles fremtids skyld.

Alexandrakollegiet i Valby har eksisteret i 12 år. Her bor unge social udsatte mødre, der ønsker at tage en uddannelse. Til stedet er knyttet en familiekonsulent, en uddannelseskonsulent, frivillige livsmentorer og børnepassere, og de unge mødre har faste samtaler med personalet. Det er ikke som et mor-barn-hjem. Der foregår ingen overvågning eller vurdering af de unge mødre. Stedets forstander Helen Gregory forklarer, at Alexandrakollegiet er et eksempel på et langtidssigtende forebyggende arbejde. Både mødre og deres børn sikres nogle sociale kompetencer, som vil gavne dem resten af livet. Når kommunerne henviser de unge mødre til kollegiet investerer de i mødrenes og børnenes fremtid og forebygger senere sociale problemer. 83% af de mødre, som har boet på Alexandrekollegiet er kommet derfra med en uddannelse.