16-årige Liam har haft tre hjerneblødninger

Liam var bare syv år, da han faldt om i skolen, fordi et blodkar i hans hjerne var bristet.

– Det eneste, jeg husker, er, at jeg skulle på toilettet, og at jeg faldt om på gulvet i samme øjeblik, som jeg tog i dørhåndtaget, fortæller den nu 16-årige Liam Nicolaysen-Forrest fra Jessheim i Norge.

Hvad der siden skete, er forsvundet fra hans hukommelse.

Svævede mellem liv og død

Men hans mor, Bente, kan berette, at sønnen blev reddet, fordi en snarrådig skolekammerat fik fat i en sundhedsplejerske, som genkendte symptomerne på en hjerneblødning.

Hun lagde Liam i aflåst sideleje, så han kunne trække vejret, og ringede derefter til alarmcentralen.

Den 7-årige dreng blev fløjet til Rigshospitalet i Oslo, og mens han blev opereret, fik han endnu en hjerneblødning.

Bente husker ikke alle detaljer, men hendes søns hjerneblødning var alvorlig, og han svævede mellem liv og død.

Lagt i koma

Liam blev lagt i koma, så hans krop kunne få hvile.

– Det eneste, jeg længtes efter, var at kysse ham på hovedet, ae ham på armen og fortælle ham, hvor meget jeg holdt af ham. Men ingen måtte røre ham, for han måtte ikke udsættes for nogen form for stimuli, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hjerneblødning ændrede alt: Nu er jeg en anden

De første døgn var Liam konstant omgivet af fire sygeplejersker. Hans tilstand var såkaldt kritisk ustabil, og lægerne kunne ikke sige, om han ville overleve.

Det sygeste barn på hospitalet

I lang tid blev han omtalt som det sygeste barn på Rigshospitalet.

Liam var lam og ude af stand til at snakke, da han langsomt kom til sig selv.

Han er født og opvokset i England med engelsk som sit modersmål.

– Det gik op for mig, at jeg havde været døden nær. Jeg skulle lære at tale, sidde og stå helt forfra. Jeg tror, min mor følte, at hun havde fået et nyfødt barn igen, siger han spøgefuldt.

Medfødt hjernefejl

Sommeren gik med genoptræning på hospitalet. Sproget kom langsomt tilbage, og Liam lærte efterhånden også at bevæge sig, selv om lammelserne aldrig gik helt væk.

– I dag har jeg en kedelig tendens til pludselig at løbe tør for kræfter. Halve skoledage har været en god løsning for mig. Det er, som om min hjerne trænger til en lang pause efter nogle timer i skolen, fortæller han.

Liam er født med en misdannelse i hjernens blodkar, som hedder arteriovenøs malformation. Det betyder, at han med andre ord lever med en ”tikkende bombe” i hovedet.

– Da jeg for tre år siden ringede til min mor og sagde, at jeg havde fået min tredje hjerneblødning, troede hun først, at det var for sjov.

Kræfterne svigtede

Han husker, hvordan han som 13-årig pludselig følte, at kræfterne svigtede, og han kunne ikke tale ordentligt.

– Det eneste, han gentog, da jeg kom, var: ”Jeg vil have is. Jeg vil have is”. Men alvoren gik straks op for mig, da jeg så, at halvdelen af hans ansigt var lammet, husker Bente.

LÆS OGSÅ: Fik hjerneblødning som 15-årig: Jeg elsker livet

Endnu en gang blev Liam reddet af et hurtigt opkald til alarmcentralen.

Men denne gang var blødningen for langt inde i hovedet til, at han kunne opereres. Han blev overført til Haukeland Sygehus i Bergen, hvor han blev behandlet med gammastråling.

Utroligt heldige

– Vi har været utroligt heldige. Liam bliver stadig træt, og han har fortsat lammelser og problemer med at finde de rette ord. Men han er altid positiv og omgivet af gode venner, fortæller Bente.

Efter sønnens tre hjerneblødninger har hun stiftet foreningen LHL Hjerneslag Barn og Ungdom, som hjælper børn og unge med hjerneblødninger, og som arbejder for at sætte fokus på, at det ikke bare er ældre, der rammes af hjerneblødninger.