2-årig fundet efter 22 timer




-Pludselig fik min hund fært af noget, fortæller hundefører Denis McGuckin, der sammen med sin schæfferhund Jax deltog i eftersøgningen af den forsvundne 2-årige pige, Brooklyn Lynn Lily, i en kold og fugtig skov.
LÆS OGSÅ: Lille Torben var væk hele natten
-Kort efter så jeg pigen, hun lå helt stille, fortæller Denis til netavisen MLive. Han frygtede, at det værste var sket. Men frygt blev vendt til glæde.
-Hun kiggede op på mig. Smilede bredt til mig og sagde: "Jeg elsker skoven".
Ledte hele natten
Brooklyn forsvandt onsdag eftermiddag omkring klokken 14.30, mens hun legede udenfor familiens hus, der ligger i et stort skovområde i det østlige Michigan, der også rummer en del vandhullet og en stor sø..
LÆS OGÅ: Far fandt sin forsvunde søn
Hendes mor, Tricia Cook, og bonusfar, Alex Cook, gik straks i gang med at lede efter lille Brooklyn, men da de nogle timer senere til deres fortvivlelse ikke havde fundet hende, blev det helt store apparat sat i værk. Familiemedlemmer, naboer, bekendte og politiet blev sat ind i en stor eftersøgning.
Der blev ledt hele natten, og da Brooklyn ved middagstid næste dag stadig ikke var fundet, begyndte håbet at svinde. For det var så koldt, diset og gråt i vejret, at det var svært at forestille sig at et barn kunne overleve ret meget længere i skoven.
Vi har fundet barnet
Men så kom den glade besked fra Denis McGuckin: -Vi har fundet barnet.
Heldigvis havde hun lukket sin jakke godt tæt omkring sig, og havde ikke tabt så meget varme.
LÆS OGSÅ: Dræbte sin datters voldtægtsmand
Kort efter blev Brooklyn genforenet med sin mor, der jublende lykkelig tog hende i armene og knugede hende ind til sig. For en sikkerheds skyld gik turen så til det lokale sygehus, hvor man hurtigt kunne konstatere, at Brooklyn var sluppet fra den uhyggelige oplevelse med nogle få rifter - hun var beskidt og snavset, men ellers i god form.
22 timer i angst var slut for Brooklyns familie, der dybt rørte takkede alle, der havde været med til at lede efter deres lille datter.
