3-årige Nanna druknede i en septiktank

Nanna var en livsglad pige, der elskede alt fra chokoladeboller til sin Elsa-kjole. Men en sommerdag for to år siden endte hendes liv fatalt, da hun løb ud i haven for at lege.

Fra den dag Nanna kom til verden, blev smilene større hos familien i Nørre Alslev på Falster. Hun charmerede sig hurtigt ind på folk.

Louise husker den bestemte dame, der trampede op ad trappen, fordi hun havde set sine søskende gøre det samme, og hun elskede, når telefonens kamera var rettet mod hende.

 

Hjerteskærende

– Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne sige til hende, at jeg elskede hende. At det ikke var meningen, at det skulle ende på den her måde, men det kan jeg ikke, siger Louise, mens hun skruer tiden tilbage til den skæbnesvangre dag, 8. juni 2017, der begyndte som enhver anden helt almindelig dag.

LÆS OGSÅ: 5-årig Diana blev forladt af sin mor

Bølgerne gik højt mellem Nannas søstre, Sandra og Marie. De var ude i haven, mens deres far, Kim, var ved at skifte låget til septiktanken. Men den vedvarende konflikt fik Louise til at kalde pigerne ind, og da de efterhånden var blevet snakket til ro, var det blevet spisetid. 

– Gider I lige hente Nanna? spurgte hun de store piger.

Livløs

Det syn, der mødte hende, vil hun aldrig glemme. Hendes mand kom løbende med deres livløse datter i favnen.

Kim tog Nanna i armene og lagde hende ind i familiens bil og kørte afsted mod hospitalet, hvor læger og sygeplejersker fortsatte med at forsøge at få liv i Nanna.

I chok

– Da han sagde, hun var død, faldt vores verden fra hinanden. Kim blev rasende og begyndte at sparke til ting. Jeg tror, jeg var i chok. Jeg kunne slet ikke forstå det, siger Louise, der undrede sig over, at der stod to betjente, da de kom ind på afdelingen. Det viste sig, at de skulle være med til at sikre, at Nanna ikke havde været udsat for en forbrydelse, så da de endelig fik lov til at se deres lille pige, måtte de ikke røre ved hende.

LÆS OGSÅ: Ulykken blev min redning

– Jeg havde jo allermest lyst til at tage hende op og kramme hende, men jeg måtte kun lægge min hånd oven på dynen. Jeg sagde, at jeg elskede hende, og jeg var så ked af det.

– Jeg sov ikke meget den nat. Jeg vidste jo, at når det blev morgen, skulle jeg fortælle vores andre børn, at Nanna var død.

Søskende skulle informeres

”Lægerne gjorde alt, hvad de kunne …,” begyndte Louise, da børnene var samlet om spisebordet.

Mere nåede hun ikke at sige, før de to piger brød hulkende sammen.

Omgangskreds var støttende 

Sorgen tegnede en sort skygge over familiens hjem. Louise havde sendt en sms ud om, hvad der var sket, og kondolencerne strømmede imod familien. Nogle mødte op, andre hjalp med praktiske ting, og i Nannas børnehave var flaget på halvt.

– Vi var overvældede over den medfølelse og hjælp, vi fik, men samtidig kunne jeg ikke rumme alle følelserne. Så jeg lukkede nok lidt ned og koncentrerede mig bare om det praktiske. Det vigtigste var at være der for pigerne og give Nanna en smuk begravelse. 

Overvældende sorg

Den skæbnesvangre dag havde Nannas far valgt at skifte låget til familiens septiktank. Da han gik indenfor, hoppede han flere gange på låget for at sikre sig, at det sad fast. 

Desværre var det ikke tilfældet.

Kan se lyset

    Det er lidt over to år siden, at Louise så sin datters smil for sidste gang, og selv om sorgen stadig er en stor del af hverdagen, er hun begyndt at skimte lyset igen.

– Det var en tragisk ulykke, og selv om jeg var enormt vred lige efter, så kunne jeg godt se, at det ikke var retfærdigt over for Kim, for han elskede hende utrolig højt, forklarer Louise, der altid har snakket åbent om sorgen.

Vil altid mangle hende

– Nanna bragte så meget glæde ind i familien, og vi vil altid savne og mangle hende. Vi var så heldige at have hende i tre år, og uanset hvad, så er der ingen, der kan tage det fra os.