Skæbner

4-årig bortført: Se den rørende genforening med forældrene

13. oktober 2016 af Anne Kristensen. Foto: Screendump
Den blot 4-årige Rebecca Lewis blev i lørdags bortført af en ’familieven’ i Florida. Efter en storstilet politijagt er hun nu heldigvis tilbage hos sine forældre. Her kan du se den følelsesladede video, som viser deres genforening.

Melissa Schell og Luther Lewis oplevede det værst tænkelige mareridt, da deres 4-årige datter Rebecca i lørdags forsvandt fra deres hjem i Florida.

Det var Rebeccas 16-årige søster, som opdagede, at Rebecca pludselig ikke lå i sin seng tidligt om morgenen. Hun fik med det samme fat i sine forældre, som straks kontaktede politiet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

8-årig redder lillebror fra kidnapper

En storstilet jagt på den lille pige blev indledt, og det første spor fik politiet, da der dagen efter dukkede overvågningsbilleder op af Rebecca fra en helt anden stat – nemlig Georgia.

Bortfører var gammel familieven

Rebecca befandt sig sammen med en mand, der kalder sig Wild West Hogs. Han var en gammel ven af familien og havde tilsyneladende lokket Rebecca væk fra sit hjem med en tur til en nærliggende McDonald’s.

Hvordan Wild West Hogs havde fået adgang til hjemmet, vides ikke, men han er lykkedes med at få Rebecca ud af huset uden familiens vidende.

Skræmmende video: Her forsøger mand at kidnappe 4-årig

Efter overvågningsbillederne fra Georgia dukkede nogle nye snart op af Rebecca og Wild West Hogs – denne gang i en døgnkiosk i staten Tennessee over 1200 kilometer fra Rebeccas hjem.

Da en sygeplejerske senere så dem på en parkeringsplads ved et hospital i Tennesee, alarmerede hun politiet, som rykkede hurtigt ud og fik anholdt Wild West Hogs.

Rørende genforening

Rebecca havde det efter omstændighederne godt, og det lader ikke til, at Wild West Hogs har gjort hende fysisk fortræd, oplyser politiet.

Motivet til bortførelsen er endnu uklart, men de lokale myndigheder siger, at Wild West Hogs lider af såvel depression som en personlighedsforstyrrelse.

Marias søn blev kidnappet: Genforenet efter 21 år

Det var naturligvis nogle dybt lettede og følelsesladede forældre, som atter kunne omfavne deres lille pige, da de blev genforende med hende efter bortførelsen.

Det rørende øjeblik blev fanget på en video, som du kan se her:

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Her kan du se nogle af de overvågningsbilleder, som ledte politiet på sporet af Rebecca og Wild West Hogs:

4-årig bortført af familieven

Sponsoreret indhold