5-årig helt: Redder tre små søskende i trafikulykke

En 5-årig pige, hvis navn ikke oplyses, formåede i fredags helt alene at hive sine tre mindre søskende ud gennem et knust vindue i en forulykket bil og bragt dem i sikkerhed efter en voldsom trafikulykke i Queensland, Australien.
Og dét til trods for, at hun netop havde været vidne til, at hendes mor døde i selvsamme ulykke.
6-årig redder fars liv med vingummibamser
Den modige pige sad på forsædet i bilen sammen med sin mor, 28-årige Lacey Bradford, mens hendes tre søstre – én på 4 år og tvillinger på 2 år – sad i deres autostole på bagsædet.
Lille pige - stor styrke
Af uvisse årsager mistede Lacey pludselig herredømmet over bilen, som rullede rundt og dræbte den unge mor på stedet.
Heldigvis overlevede alle børn, og den 5-årige storesøster viste en utrolig handlekraft og styrke, idet hun straks kravlede ud af bilen, hjalp sine tre mindre søstre ud af deres autostole og trak dem sikkert ud gennem en knust rude i bilen.
Video: Baby falder fra puslebord - reddes af bror i sidste sekund
Herefter begav hun sig ud på en lang gåtur hjem for at tilkalde hjælp.
Stor støtte til familien
- Laceys mod og styrke kunne ikke have skinnet klarere igennem end via hendes ældste datter på denne skæbnesvangre morgen, skriver Laceys svoger, Lance, på websitet GoFundMe, hvor han nu samler ind til familien.
Lances bror, Brenton, er nu alene med sine fire døtre og skal udover tabet af sin kone også håndtere en helt anden økonomisk virkelighed.
11-årig kildede sin lillesøster - og reddede hendes liv
- Brenton sidder tilbage med en stor uvished omkring, hvad der venter forude, da hans nuværende situation med arbejde og en bolig langt ude på landet er en umulig opgave for en enlig far til fire børn, skriver Lance på indssamlingssiden.
På blot én dag har godt 400 personer bidraget med over 46.000 australske dollars (godt 243.000 kr.) til familien.
Her kan du se nogle flere billeder af familien:
5-årig redder søskende
