5-årige Diana blev forladt af sin mor

Diana lægger armene om sin plejemors ene ben og kigger op på hende. Hun misser et par gange med øjnene, og få sekunder efter sidder hun i hendes trygge favn, hvor et kys bliver plantet midt på hendes pande. Hun bliver knuget ind til den varme krop, og et lille smil breder sig på hendes mund.

Overladt til sig selv

Lige siden Diana kom til verden, havde hun det meste af tiden været overladt til sig selv. Sammen med sine søskende boede de med deres alkoholiserede mor i en toværelses lejlighed i Kiev.

Ofte kunne moren være væk flere dage i træk, og det var ikke usædvanligt, at Diana og hendes søskende ikke fik andet end te, og hvad de ellers kunne finde i skabe og skuffer. Børnene var klumpet sammen på et koldt værelse. Alle ting var fælles, og intet tøj var deres eget. I stedet lå der bare en bunke tøj på gulvet, som de kunne vælge fra. Den slidte lejlighed var plaget af kakerlakker, og trods de mange kolde og mørke måneder var der hverken gas eller el.

Blev indlagt

Efter flere advarsler til moren blev Diana og hendes søskende fjernet fra vanrøgten i august 2018. Indtil da havde de aldrig været til læge, og de blev alle sammen indlagt på hospitalet, hvor de fik gennemgået deres helbred.

Diana var undervægtig og havde vitaminmangel. Hun havde aldrig oplevet at vågne op til gaver og flag på sin fødselsdag eller danset rundt om et juletræ. Så da Nataliia og hendes mand fik muligheden for at tage Diana og hendes søskende i pleje, sagde de ja.

LÆS OGSÅ: Min søns gravsten blev stjålet

– Hun var en indelukket pige, der var lidt på vagt. Når man er så lille og aldrig har oplevet andet, er det svært at forstå, at man skal fjernes fra sin mor. Hun vidste jo ikke, at livet kunne være anderledes. Så det var jo en helt anden hverdag hos os, og det skulle hun lige vænne sig til, forklarer Nataliia.

Havde intet sprog

Med hjælp fra psykologer og en talepædagog begyndte Diana langsomt at blive mere selvsikker. Hun blev rost, når det lykkedes hende at udtale et nyt ord, og farven i kinderne og gnisten i øjnene begyndte at titte frem.

– Vi har altid en masse mad og kager, der bliver stillet frem på bordet, og Diana og hendes søskende kastede sig i starten over det. De havde jo ikke været vant til at se så meget mad på en gang. Men de fandt hurtigt ud af, at hvis man spiste for meget, fik man ondt i maven.

I familien snakker de åbent om tiden før, de kom i pleje, og Nataliia og hendes mand prøver at svare på de mange spørgsmål, der kan hobe sig op, når man bliver fjernet fra sin mor.

Savnede sin mor

– I starten savnede Diana sin mor meget. Vi forklarede hende, at hendes mor var syg, men det ikke var, fordi at hun ikke var elsket. Hun havde lidt svært ved at forstå, hvorfor hun ikke bare kunne være hjemme. Men da hun havde været her et stykke tid, kan selv et lille barn jo godt mærke, at der er stor forskel, fortæller Natalia, der ikke når at sidde mange sekunder alene, før endnu et barn lægger armene om hendes hals.

Elsker vores plejebørn

I huset i SOS Børnebyen er væggene dækket af børnetegninger, og Diana er netop kommet tilbage fra sit værelse med en bog i hånden. Stolt viser hun sine tegninger frem, som hun har lavet i børnehaven. Nogle er fyldt med glimmer, andre med farvede tuschstreger.

Hvor lang tid Diana skal være hos plejefamilien, er der ingen, der ved. Ofte bor børnene der 1-2 år hos en plejefamilie i Børnebyen, før de bliver adopteret ud i en familie. Men for Nataliia og hendes mand behøver de ikke at skynde sig.

LÆS OGSÅ: Kendt fra TV2's 'Hjem til gården': Ditte mistede sin store kærlighed

– Vi elsker vores plejebørn lige så højt, som vi elsker vores biologiske børn. Det gentager vi ofte, fordi de har svært ved at forstå det. Det er meget hårdt, når de skal videre, men vores opgave er at give dem de bedste muligheder for at få et godt liv, forklarer Nataliia.