Skæbner

7-årige Mark: Se min nye hånd

12. april 2016 Morten Nøhr Mortensen
Marks forældre havde fået afslag til at få en robothånd til deres søn. Han drøm om at spille tennis eller holde en fiskestang var pludselig langt borte. Men det skulle ikke stoppe den jyske familie. Marks far, Thomas, byggede bare en hånd selv.

Syvårige Mark stikker glad sin højre hånd frem for at sige goddag til sine gæster. Han er godt opdraget, men os gæster fra Ude og Hjemme mangler måske lidt på den front. Vi tøver i hvert lige et enkelt sekund. For Mark har nærmest ikke nogen hånd. Kun fem bittesmå fingre, der ikke kan bruges til ret meget. Men håndtrykket fejler ikke noget alligevel.

LÆS OGSÅ: Marie tilgiver sine plageånder

- Kom indenfor, lyder det fra hans far og mor, Thomas Nørtoft Thomsen (37) og Carina Madsen (36).

Printer en hånd

Allerede her i entreen i det 270 kvadratmeter store A-hus i Ikast summer det fra computerrummet på den anden side af gangen. Det er her Thomas har gjort noget ganske ekstraordinært i Danmark. Ja måske i hele verden. Han har bygget en avanceret robothånd til sin søn. Og der er netop her i computerrummet, at der er fuld gang i den 3D-printer, der har gjort det umulige muligt. Lige nu er den vaskemaskine-store maskine i færd med et printe dele til endnu en nyudvikling af en robothånd til Mark. Selvom sønnen allerede nu har en robothånd, der kan gribe om en flaske eller en fiskestang, så jagter hans far en endnu bedre løsning.

LÆS OGSÅ: Jeg kæmpede for min datter

- Den skal ned i størrelse. Følsomheden justeres og jeg skal have forfinet tommelfingerens pincetgreb mod pegefingeren, lyder det fra den jyske robot-troldmand, der ellers arbejder i en grafisk virksomhed og aldrig tidligere har produceret robotter eller proteser til handicappede.

Læs hele historien i Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 13. april 2016

Sponsoreret indhold