71-årige Mona: Ingen skal bestemme, hvordan jeg går klædt

Hun vil have lov til at gå i en kort, koboltblå nederdel, spidse sko og en matchende taske dinglende over skulderen. Ingen skal fortælle 71-årige Mona fra det populære DR-program Mormor på mandejagt, hvordan hun skal se ud. Det er der ellers nogen, der prøver på engang imellem. Som da hun for nylig kom spadserende i sine knaldrøde tennissko og ligeså røde nederdel og sweatshirt.

- Er det der ikke lidt for ungt? Du er 71 år, sagde en bekendt.

Jeg skal ikke tækkes andre

Den slags bemærkninger, får på ingen måde Mona til at vælge anderledes, når hun står foran sit farverige klædeskab om morgenen.

- Jeg tager det tøj på, der gør mig glad. Det behøver ikke være sidste mode, men jeg ved, hvad der gør mig i godt humør. Det gør farver. Jeg vil ikke tækkes andre, så de bedre kan lide mig, siger Mona, som har svært ved at forstå, hvorfor nogen mener, at alderen burde sætte en dæmper på tøjvalget.

Nægter grå puddelkrøller

- Skal jeg have puddelkrøller og sidde der i sort og gråt, indtil mit liv er forbi? Hvem er det egentligt, der sætter os mennesker i kasser? Hvem er det, der siger, at man skal se sådan og sådan ud? spørger Mona ud i sin stue i Odense, som er ligeså farverig, som hendes selv. Svaret er hun nok i virkelighed ikke interesseret i. For Mona klæder sig som hun vil. I perioder er hun mest til det røde. I andre perioder til det turkise. Og nogle gange er hun mest til koboltblå. Sikkert er det dog, at når Mona er vild med en farve, så følger det hele med i samme nuance. Sko, tasker og briller.

Læs også: Forskere: De ældre dyrker meget sex

Ejer kun en enkelt sort bluse

- Jeg har kun en enkelt sort bluse. Jeg ved godt, sort er slankende, så jeg kunne måske godt bruge noget mere sort. Men nej, farver gør mig glad, smiler hun med sin røde mund.

Rød mund i Netto

Mona har altid et fint lag farve på læberne. Resten af ansigtet må godt være bart, men læberne skal have noget rødt. Selv når hun går i Netto. Eller når hun et par gange om ugen går i svømmehallen.

- Så ligger jeg der i vandet med mine svømmebriller og min røde mund. Folk kigger også så mærkeligt på mig, skraldgriner Mona. Hendes humør ligner i det hele taget resten af garderoben.

Ikke at Mona er selvglad. Eller forblændet af sig selv. Hun er faktisk meget ærlig, når hun beskriver sit eget udseende.

Hvem er det i spejlet?

- Med min alder er spejle ikke, som de har været. Engang imellem går jeg forbi og siger: Uhh, hvem er det? Men så er det altså vigtigt, at man tager noget tøj på, hvor man føler sig godt tilpas, og hvor man tænker: Av, hvor ser jeg godt, siger Mona, som også altid tænker over sin holdning, når hun går på gaden. Det hele tæller jo.

Her kommer jeg

- I stedet for at gå og bukke mig sammen, retter jeg mig op. Her kommer jeg.

Når Mona kommer vandrende med alle sine farver og sin ranke ryg, er det svært ikke at kigge. Og svært ikke at blive smittet af hendes glæde. Hendes selskab bliver bestemt ikke dårligere af, at hun selv er så god til at kaste komplimenter om sig.

Vigtigt at rose hinanden

- Vi skal passe på med at blive for negative og tale for meget om, hvad man kan tillade sig og ikke kan tillade sig. Jeg synes, det er vigtigt at rose hinanden. Lige give et klap på skulderne.

Mona giver gerne et klap, hvis nogen skiller sig lidt ud. Og hun vil også anbefale sine jævnalderen at vælge tøj efter deres egen smag i stedet for at tænke på, hvad andre mener om modne kvinders stil.

- Vær den du er. Vær ikke flov over det. Du skal kunne lide dit tøj selv. Du skal ikke klæde dig efter at behage andre.