Afdødekontakt: Min mor begik selvmord

Hvordan kan man vælge sine egne børn fra? Dét spørgsmål har Susanne stillet sig selv utallige gange de seneste 26 år. Så lang tid er der nemlig gået, siden hendes mor, Pia, tog sit eget liv og dermed for altid afskar kontakten til Susanne og hendes to søstre.

Susanne husker tydeligt den dag, hendes mor døde. Susanne havde lige fået fri fra skole og var på vej over i fritidsordningen, da hun pludselig så sin far komme gående i det fjerne.

Det var da mærkeligt, tænkte den blot 9-årige pige. Hendes far plejede jo at være på arbejde på dette tidspunkt. Og han så ud til at have grædt, hvilket han ellers aldrig gjorde. 

- Han sagde til mig, at vi skulle hjem til min oldemor, og jeg fik ondt i maven, for jeg kunne godt fornemme, at noget ikke var, som det skulle være. Men omvendt var det jo også hyggeligt at skulle på besøg hos hende, så jeg tænkte ikke nærmere over det, fortæller den nu 35-årige Susanne Frich Christiansen fra Hammel.

Mærkelig stemning

Hjemme hos Susannes oldemor var stuen fyldt af velkendte ansigter.

Hendes bedstemor, mostre og de to storesøstre, Marianne og Charlotte, var der også, men de så ikke glade ud, som de normalt gjorde, når Susanne kom ind ad døren.

- Der var en meget underlig stemning. Min far gik ud i køkkenet for at lave kaffe, og imens blev jeg sat i en stor, vamset lænestol. Mine mostre satte sig over for mig og sagde: ”Susanne, der er noget, du skal vide. Din mor er død”. Først troede jeg ikke på dem. Hvad var det for noget mærkeligt noget at sige? Jeg havde jo lige set hende to dage forinden. Men så kiggede jeg rundt på de andre og kunne se, at alle sammen græd. Og da gik det op for mig, at den var god nok.

Blev kun 34 år

Susannes mor, Pia, havde natten forinden begået selvmord hjemme hos Susannes oldemor. Hun blev kun 34 år.

Det var Susannes oldemor, der fandt hende, men hvad der præcist var sket, fik Susanne aldrig fortalt.

LÆS OGSÅ: Afdødekontakt: Charlottes 18-årige datter begik selvmord

- Min far ville faktisk slet ikke have, at jeg skulle vide, at min mor havde taget sit eget liv. Han mente, det var bedst, hvis jeg bare troede, at hun var død af et hjertestop. Men min mors familie insisterede på, at jeg skulle kende virkeligheden, og det er jeg glad for, at de gjorde. Det ville have været frygteligt at finde ud af senere hen, at det, du troede om din mors død, slet ikke var sådan alligevel.

Røg ud i pillemisbrug

Selv som voksen ved Susanne stadig ikke, hvordan hendes mor valgte at ende sit liv. Men hendes bedste bud er, at der var piller involveret.

Pia nemlig havde en rygskade, som stammede helt fra barndommen, og som gjorde, at hun aldrig helt havde kunnet passe et arbejde. Som konsekvens levede hun et omtumlet liv og røg tidligt ud i et pillemisbrug.

- Hendes liv var én stor rutsjebanetur. Når det gik godt, så gik det rigtig godt, og når det gik dårligt, så gik det rigtig dårligt. Men hun formåede altid at få mig væk i de perioder, hvor hun var langt nede, så de perioder har jeg aldrig rigtig oplevet. Mine storesøstre, der er otte år ældre end mig, forstod langt mere, så derfor har de et helt andet billede af vores mor, end jeg har. Jeg husker hende som en god og kærlig mor. En mor, som jeg kunne grine og pjatte med, og som jeg var tryg sammen med. Jeg har aldrig fornemmet den fare, der kunne have ligget bagved, for den har ikke eksisteret i mit barnesind.

Følte skyld

Susanne havde slet ikke set sin mors død komme. Den sidste gang, de så hinanden, havde Pia spurgt sin yngste datter, om hun ikke havde lyst til at flytte med ind i den nye lejlighed, som Pia ved at anskaffe sig.

Susanne, der havde boet fast sammen med sin far siden 1-årsalderen, hvor forældrene blev skilt, takkede dog nej. Hun foretrak tingene, som de var.

Hun var jo alligevel hos sin mor hver anden weekend. Og Pia sov ofte hjemme hos Susanne og hendes far, når hun havde været på en af sine mange drukture på den lokale kro i Holstebro.

- Så der gik ikke ret lang tid efter hendes død, før jeg fik den der nagende skyldfølelse. Var det min skyld, hun begik selvmord? Var det, fordi jeg sagde nej til at bo sammen med hende? Kunne jeg have gjort noget anderledes? Senere hen finder man jo ud af, at det aldrig kan være min skyld, at hun tog det valg. Men derfor stiller man sig stadig det spørgsmål, når man er lille.

Vred i flere år

Susanne havde også mange andre følelser indeni. Hun var selvfølgelig chokeret og i dyb sorg over at miste sin mor. Og så var hun vred.

Det var nok den følelse, hun mærkede allerstærkest.

LÆS OGSÅ: Afdødekontakt: 13-årige Michala får kontakt til sin afdøde mor

- Jeg var vred på hende i mange år efter. Hvordan kunne hun bare vælge mig og mine storesøstre fra på den måde? Hvorfor kunne hun bare sige, at nu gad hun ikke være en del af det mere? Og så skulle jeg i skole som 9-årig og fortælle det til mine klassekammerater, hvilket bestemt ikke var særlig sjovt. Pludselig havde jeg bare endnu en ting, der skilte mig ud fra mængden. For ikke nok med, at min mor var alkoholiseret og levede et omtumlet liv. Nu havde hun faktisk også forladt mig.  

Sendt væk fra Holstebro

Vreden var der stadig, da Susanne blev 15 år.

På det tidspunkt havde hun det så svært, at hun var på vej ud i et stofmisbrug, og hendes familie så ingen anden udvej end at sende hende væk fra Holstebro.

- Jeg blev mobbet gennem hele grundskolen og var nået så langt ud, at de så det som det eneste rigtige at få mig væk fra det skadelige miljø, jeg var i. Så de fandt en efterskole til mig i Viborg, og det var det bedste, der nogensinde kunne ske. Der var ikke nemlig nogen, som kendte mig eller min tragiske bagage i forvejen, og jeg kunne endelig bare være den, jeg var. Det var også der, jeg mødte min kommende mand, Daniel, som jeg stadig er sammen med i dag. Det reddede mit liv at komme på efterskole og møde ham.

Fortørnet over mors valg

I dag er Susanne lykkeligt gift med Daniel, og sammen har de sønnerne William, 11, og Elias, 7.

Susanne har for længst lagt sin tragiske fortid bag sig, men i alle årene, der er gået, har hun undret sig over, hvordan man kan tage det valg, som hendes mor gjorde.  

- Jeg er stadig vildt fortørnet over, at man kan gøre det som mor. Især nu hvor jeg selv er blevet mor, siger hun.

Ønsker at få kontakt

Susanne har derfor kontaktet Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk, i håbet om, at Selma kan skabe forbindelse hendes afdøde mor.

LÆS OGSÅ: Mettes sorg: Min søn begik selvmord

Susanne ønsker dog ikke kun en forklaring på det, der skete. Hun håber også, at Selma kan bekræfte det, som Susanne altid har fornemmet: At hendes mor stadig er i nærheden og følger med i hendes liv.

- Det vil betyde så meget for mig, at hun synes, jeg gør det godt, og at jeg er god nok. Uanset om man er barn eller voksen, vil man jo altid gerne gøre sin mor stolt, forklarer hun. 

I videoen ovenover kan du se, hvordan Susannes seance med Selma Ambirk forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontaktoplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til.  

Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.