Afslører svigersøn som datterens morder

Ægteparret Darrell og Deborah Edwards sagde ikke et ord til hinanden den dag i juli 2010, da de kørte til retten i San Antonio, Texas. De boede i en lille by en times kørsel fra San Antonio, og stemningen i bilen var anspændt. I halvandet år havde de ventet på, at denne dag skulle indtræffe.

De skulle vidne i retssagen mod deres datters morder, og alle mentale sår ville blive rippet op igen. De vidste, at det ville blive svære dage, men parret så frem til at få det overstået. I tiden op til retssagen havde de beroliget hinanden med, at deres datters drabsmand ville blive dømt, så de kunne få fred i sindet, og komme videre med livet.

Far og mor skal ikke overleve datter

Læs også: Morder måske fri om 10 måneder

Selv om de to ulykkelige forældre ikke talte sammen, tænkte de på det samme, nemlig at "en mor og en far ikke skal overleve en datter". Det havde de talt om mange gange siden januar 2009, da deres elskede datter, 32-årige Dana Clair, blev myrdet.

Både Darrell og Deborah var i begyndelsen af 60´erne. De kunne ikke forlige sig med, at datteren var død før dem, og under så grusomme omstændigheder. Det var de tanker, der gik igennem hovedet på ægteparret, da de kørte mod retsbygningen, hvor 43-årige Thomas Ford sad på anklagebænken.

Deborah var den første af de to, der skulle vidne. Hun satte sig i vidneskranken, og forsøgte uden held at få øjenkontakt med den anklagede, der lod som om han læste i nogle papirer. Dommeren spurgte Deborah, om hun ville sværge på at fortælle sandheden og kun sandheden. Det gjorde hun, hvorefter anklageren, Catherine Babbitt, stillede sit første spørgsmål.

Mor fandt sin datter død

Læs også: Sabrina bortført i 10 år

"Fru Deborah Edwards. Vil De være venlig at fortælle, hvad de oplevede fredag den 2. januar 2009, da De ankom til Deres datters lejlighed i Alamo Heights?".

Deborah tog en dyb indånding. Herefter kikkede hun på dommeren og spurgte, om hun måtte fortælle lidt om sin datters personlighed, inden hun berettede om den grusomme dag, da hun fandt Dana Clair død. Dommeren nikkede bekræftende, hvorefter den ulykkelige mor de næste 5-6 minutter fortalte om datteren, der så grusomt havde fået berøvet livet. Deborah sagde blandt andet:

- I sine 32 år i live tænkte Dana ikke et øjeblik på sig selv og sine egne behov. Hendes livsfilosofi gik udelukkende ud på at gøre noget for andre. Hun elskede dyr, specielt hunde og heste, og jeg har ikke tal på de gange, Dana er kommet hjem med en hjemløs hund eller kat. Hendes drøm var at rejse til Afrika eller Sydamerika og hjælpe fattige i nød. Hun var et vidunderligt menneske.

- Da min mand blev syg med kræft, flyttede hun hjem til os, for at hjælpe og støtte sin far. Hun var med ham på hospitalet, når han fik kemobehandlinger, og hun sad time efter time ved hans sygeseng og fugtede hans pande med en våd klud, når angstens sved løb fra hans ansigt. Hun holdt ham i hånden, trøstede og støttede. Dana flyttede først hjem i sin egen lejlighed igen, da hendes far blev erklæret rask.

Svarede ikke på telefonbeskeder

Læs også: Triumf for Steen og Peder

Efter at have sundet sig lidt, fortalte Deborah Edwards derefter om fredag den 2. januar 2009, da hun kørte til datterens lejlighed. Forældrene kunne ikke forstå, at de ikke havde hørt fra Dana nytårsdag. Men de beroligede hinanden med, at datteren havde været sammen med gode venner nytårsaften, og havde brugt nytårsdag til at hvile ud. Men da parret endnu ikke havde hørt noget 2. nytårsdag, og hun heller ikke svarede på telefonbeskeder, besluttede Deborah at køre de 120 kilometer til Alamo Heights for at sikre, at datteren havde det godt.

Et frygteligt syn mødte Deborah, da hun låste sig ind. På badeværelset fandt hun liget af sin elskede datter. Moderen fortalte retten om, hvordan Danas hoved var svøbt ind i et blodigt håndklæde. Hun vendte liget af datteren, og så ind i hendes tomme, grønne øjne, som normalt altid lyste af livsglæde og begejstring. Mens Deborah chokeret ringede til alarmcentralen, spekulerede hun over, hvor Danas elskede hund, Grit, var. Den havde hun altid hos sig, ligegyldig hvor hun var.

Ekskæreste kom i søgelyset

Politiets efterforskerede rettede af naturlige årsager i første omgang søgelyset mod den myrdedes ekskæreste, Thomas Ford. Han var søn af én af San Antonios mest respekterede og velhavende forretningsfolk, og Thomas og Dana havde i en periode fra sommeren 2006 til oktober 2008 været kærester. De boede sammen i Danas lejlighed, indtil hun afbrød forholdet. Det bekom den 43-årige mand særdeles dårligt. Han var mildt sagt rasende, og sagde flere gange til bekendte, at han på én eller anden måde ville hævne sig på Dana.

Men Thomas afviste kategorisk at kende noget til drabet på ekskæresten, selv om de havde været sammen til en fest hos fælles bekendte nytårsaften, og havde forladt selskabet samtidig. Thomas var officielt den sidste, der havde set Dana i live. Han blev flere gange hentet til afhøring, men politiet havde ikke beviser, der kunne bruges til en sigtelse. Men Deborah Edwards behøvede ingen beviser. Hun var sikker i sin sag. Det kunne kun være ekssvigersønnen, der var morderen.

"Mit liv bliver aldrig det samme"

Læs også: Lazarus overlevede dødssprøjte

Derfor fremsatte anklageren dette spørgsmål, da den hårdt ramte mor sad i vidneskranken:

"Har du, Deborah Edwards, på noget tidspunkt siden din datters død, kontaktet hr. Thomas Ford enten telefonisk, pr. mail eller personligt?"

Deborah nikkede og samtykkede. Herefter fortalte hun om, hvordan hun på Valentinsdag lørdag den 14. februar 2009 havde sendt det første af mange breve til Thomas med ordlyden: "Mit liv bliver aldrig det samme". Herefter berettede Deborah om, hvordan hun regelmæssigt havde sendt breve og mails til den mand, hun var sikker på var datterens morder. Nogle mails sendte hun sågar fra datterens computer. I en af dem stod blandt andet: "Du myrdede min elskede Dana. Planlagde du mordene på hendes og hendes hund? Eller skete det spontant?".

Efterhånden som månederne gik, stod det klart for politiets efterforskere, at drabsmanden kun kunne være Thomas Ford. Problemet var at bevise det. Hans DNA blev fundet på det blodige håndklæde omkring hovedet på den myrdede. Men eftersom parret havde boet sammen i mere end to år, kunne DNA-aftrykket stamme fra tidligere.

Bilen ikke på sin vante plads

Thomas forklarede, at han var kørt direkte hjem fra festen nytårsaften omkring klokken 23.30. Men han glemte en frostboks til øl hos værtsparret, og den ville et andet par til festen aflevere hos Thomas i hans hjem. Men han var ikke hjemme omkring midnat, sådan som han havde fortalt politiet, og hans bil var ikke på sin vante p-plads.

På en videooptagelse af området omkring Dana Clairs lejlighed kan man se, at en bil, en hvid Chery Tahoe, ankom til lejlighedskomplekset klokken 23.46. En mand iført lyse bukser og rød trøje steg ud af bilen, og kom først tilbage igen en time senere. Bilen var Thomas´, og nytårsaften havde han det samme tøj på, som manden på videoen. Men Thomas Ford nægtede stadig. For en sikkerheds skyld hyrede han én af Texas´ dyreste og dygtigste advokater, Dick DeGuerin, til at varetage sine interesser. Ham fik Thomas Ford i høj grad brug for.

Sporet til lejlighedskompleks

Læs også: Redder 2-årig fra druknedøden

I bestræbelserne på at kortlægge Thomas Fords færden omkring midnat mellem den 31. december og 1. januar 2009, kontaktede politiet en række teleselskaber. Det viste sig, at man via teletårne kunne spore tilstedeværelsen af en mobiltelefon, selv om der ikke blev ringet fra den. Omkring midnat blev Thomas Fords telefon sporet til at være i det lejlighedskompleks, hvor Dana boede, og klokken 01.32 blev telefonen sporet til at være et sted omkring 50 kilometer fra Alamo Heights. Her havde politiet held med sig. Man fandt nemlig på det sted liget af Danas elskede hund, Grit. Herefter blev Thomas sigtet og senere tiltalt for drab.

Efter en to uger lang proces i juli 2010 tog det kun juryen to timer at fastslå, at Thomas Ford var skyldig i mordet på Dana Clair. Han nægtede pure at kende noget til drabet, men blev idømt 40 års fængsel uden mulighed for løsladelse før tid. Uvist af hvilken grund blev drabsman den ikke idømt dødsstraf, hvilket normalt er taksten for drab af første grad i Texas. På grund af den dømtes benægtelse af mordet, har det ikke været muligt at fastlægge et motiv til det bestialske drab på den unge kvinde.

Deborah og Darrell overværede hele retssagen mod deres datters morder. Hver dag ankom Darrell til retten med en rygsæk. Først efter domsafsigelsen løftede han sløret for, hvad der var i den, nemlig en urne med Dans aske. På den måde mente forældrene, at datteren også var med til at overvære retfærdigheden ske fyldest. Først efter dommen blev Dana bisat, hvorefter forældrene endelig kunne få en form for ro i sindet.